Lån med fast rente
Et lån med fast rente er for jer, der gerne vil have sikkerhed for, at I kender renteudgiften i hele lånets løbetid. Til gengæld kan I acceptere enten et tab eller en gevinst, hvis I skal indfri lånet, før det udløber.
Ønsker I et lån med fast rente - KKfast - er renten den samme i lånets løbetid, og renteudgiften ligger derfor fast i hele perioden.
I har altid mulighed for at indfri jeres restgæld, dvs. det udbetalte beløb fratrukket alle jeres afdrag, inden lånet udløber. I det tilfælde beregner vi et kompensationsbeløb.
Grønt lån
Står I over for at investere i et miljø- eller klimavenligt projekt, er der mulighed for at lån med fast rente kan blive grønne. Vores grønne lån er grundlaget for, at vi kan udstede grønne obligationer på de internationale kapitalmarkeder, og de er med til at sikre, at vi kan levere billigst mulig finansiering til vores kunder.
Overblik
Beskrivelse | |
---|---|
Produktnavn | KKfast |
Fordele | Ydelsen på et lån med fast rente bliver ikke påvirket af, hvordan renten udvikler sig i markedet. I er med andre ord beskyttet mod stigende renter og vil derfor kende renteudgiften i hele lånets løbetid. Stiger renten i markedet i løbet af lånets løbetid, kan I typisk indfri lånet til en lavere værdi - det betyder med andre ord, at det samlede beløb, I skal betale tilbage for at indfri lånet, bliver mindre. |
Risici | Ønsker I at indfri et lån med fast rente, før det udløber, og er renten i markedet faldet, siden I optog lånet, skal I betale mere tilbage end restgælden på lånet. |
Rente | KommuneKredit fastsætter renten for hele lånets løbetid, når vi etablerer lånet til jer – og efter aftale med jer opkræver vi renter hver 3. eller 6. måned. |
Bidragssats | Bidragssatsen er i øjeblikket 0,0 % om året for lån med fast rente. |
Andre omkostninger | Ud over eventuelle bidragssatser, koster det ikke noget at optage eller få udbetalt et lån med fast rente. |
Kurs | Vi udbetaler jeres lån til kurs 100 – altså til en værdi, der svarer til hele lånebeløbet. Der er derfor intet kurstab, når vi udbetaler lånet. |
Profil for afdrag | I kan optage et lån med fast rente som annuitetslån eller serielån. Desuden har I mulighed for at få afdragsfrihed i begyndelsen af lånets løbetid. |
Indfrielse | Ønsker I at indfri lånet, før det udløber, beregner vi et kompensationsbeløb. |
Ekstraordinære afdrag | I kan altid gennemføre ekstraordinære afdrag mod et kompensationsbeløb. |
Læs mere om vilkårene for lån med fast rente i vores generelle lånevilkår.
Hvad er et kompensationsbeløb?
Hvis I ønsker at indfri et lån før tid, eller ønsker at foretage et ekstraordinært afdrag, beregner KommuneKredit i mange tilfælde et kompensationsbeløb, som kan være enten positivt eller negativt. Det afhænger af, hvilken type lån I har, hvornår I ønsker at indfri eller afdrage, om renten i markedet har udviklet sig positivt eller negativt siden aftaledatoen samt eventuelle udgifter for KommuneKredit. Vi indregner kompensationsbeløbet i indfrielsesbeløbet som et tillæg eller fradrag til restgælden.
Låneberegner
Hvad det koster at låne?
Med vores låneberegner kan du lave vejledende beregninger af, hvad det koster at låne til jeres investering.
Se, hvad det koster at låneLåneberegner
Hvad det koster at låne?
Med vores låneberegner kan du lave vejledende beregninger af, hvad det koster at låne til jeres investering.
Se, hvad det koster at låne