Byggekredit med variabel rente
Her på siden kan du læse mere om vores byggekredit, blandt andet om fordele, risici, udbetaling og mulighed for forlængelse.
Beskrivelse | |
---|---|
Fordele | I kan trække på kreditten efter behov. I betaler kun rente af det beløb, I har brugt, modsat et traditionelt lån, hvor I betaler renter af hele lånebeløbet fra begyndelsen. |
Risici | En byggekredit med variabel rente bliver påvirket af, hvordan renten udvikler sig i markedet. I er med andre ord ikke beskyttet mod stigende renter, og I kan derfor risikere, at jeres omkostninger til kreditten stiger i løbet af byggeperioden. |
Rente | Vi beregner dagligt renten af det beløb, I har trukket på byggekreditten og lægger omkostningen til det beløb, I allerede skylder. |
Bidragssats | Bidragssatsen er i øjeblikket 0,0 % om året for byggekreditter med variabel rente. |
Andre omkostninger | Det koster ikke noget at oprette eller få udbetalt penge fra en byggekredit. |
Kurs | Vi udbetaler jeres byggekredit til kurs 100 – altså til en værdi, der svarer til hele byggekredittens lånebeløb. Der er derfor intet kurstab. |
Udbetaling | Vi udbetaler byggekreditten i rater, når det passer jer. I kan begynde at bruge kreditten, så snart vi har modtaget en fuldt underskrevet aftale fra jer og en fuldmagt til at gennemføre udbetalinger. Der går typisk to til tre bankdage, fra I skriftligt beder os om at udbetale en rate, til pengene står på jeres konto. |
Hvornår udløber aftalen? | En byggekredit har altid en udløbsdato, der nogenlunde svarer til datoen for, hvornår I regner med, byggeriet står færdigt. Det er en god idé at sætte en udløbsdato, der ligger længere ude i fremtiden, end I forventer, så I både tager højde for eventuelle forsinkelser og har tid til at lave endelige opgørelser mv. Når byggeriet er færdigt, skal I enten lægge byggekreditten om til et lån, eller indfri det I skylder. |
Forlængelse af byggekredit | Trækker byggeriet ud, kan I bede om at få byggekreditten forlænget. Har jeres kommune eller region stillet garanti for byggekreditten, skal de også stille garanti for forlængelsen. |
Omlægning til lån | I kan omlægge en del af byggekreditten til et lån med fast rente i løbet af byggeperioden, hvis renten er stigende. Når byggeperioden er færdig, kan I omlægge byggekreditten til et lån med enten fast eller variabel rente, hvis I ikke ønsker at indfri hele kreditten. |
Indfrielse | I kan når som helst indfri hele byggekreditten ved at tilbagebetale den samlede restgæld plus de renter, vi løbende har lagt til. Det kan I gøre med et varsel på minimum 10 bankdage. I kan til gengæld ikke lave løbende afdrag eller indfri byggekreditten delvist. |
Læs mere om vilkårene for byggekreditten i vores generelle lånevilkår.
Vil du vide mere
Spørgsmål til byggekredit?
Har du spørgsmål til, hvad det koster at have en byggekredit, hvor lang løbetid vi tilbyder, eller hvordan I får den udbetalt?
Send e-mail til vores kunderådgivereVil du vide mere
Spørgsmål til byggekredit?
Har du spørgsmål til, hvad det koster at have en byggekredit, hvor lang løbetid vi tilbyder, eller hvordan I får den udbetalt?
Send e-mail til vores kunderådgivere