Grønne lån

Når vores kunder står over for at skulle finansiere en klima- eller miljømæssig investering, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af de kommunale kli­ma­hand­lings­pla­ner, så er der mulighed for at få et grønt lån hos os, hvis projektet falder inden for vores grønne lånekategorier.

kategorier

Vi tilbyder grønne lån inden for en række områder

Grønt lån

Energi

Vi tilbyder grønne lån til fjern­var­me­sek­to­ren, når det drejer sig om energieffektiv fjernvarme eller produktion af vedvarende energi til fjernvarme, der bidrager til ener­gibe­spa­rel­ser.

Grønt lån

Vand, spildevand og håndtering af regnvand

Vi tilbyder grønne lån til vandprojekter, når det handler om investeringer i drikkevand og rørlægning og anlæg fra vandselskabet til forbrugeren, der bidrager til eksempelvis højere for­sy­nings­sik­ker­hed, bedre drik­ke­vand­skva­li­tet, mindre vandtab og ener­gibe­spa­rel­ser.

Grønt lån

Affaldshåndtering og -behandling

Vi tilbyder grønne lån til tiltag inden for af­falds­hånd­te­ring, der bidrager til at sortere eller reducere affaldsmængder.

Grønt lån

Grønne bygninger og energirenovering

Vi tilbyder grønne lån til finansiering af grønne bygninger, når det drejer sig om nybyggeri, opkøb eller ener­gibe­spa­ren­de for­an­stalt­nin­ger, der leder til ener­gi­ef­fek­ti­ve og/eller klimasmart byggeri.

Grønt lån

Klimavenlig transport

Vi tilbyder grønne lån til klimavenlig transport, når investeringen bidrager til at elektrificere regional og kommunal transport både på land og til vands.

Grønt lån

Klimasikring

Vi tilbyder grønne lån til klimasikring, når det handler om at forbedre og styrke danske lokalsamfunds modstandskraft mod nuværende og fremtidige kli­ma­for­an­drin­ger.

Hvad er et grønt lån?

Et grønt lån kan I bruge til at finansiere udvalgte grønne an­lægs­in­ve­ste­rin­ger. Det kunne f.eks. være til at etablere klimaveje eller nye byrum, der kan håndtere store mængder regnvand, udskifte nuværende belysning til energieffektiv LED-teknologi eller etablere spil­de­vands­rens­ning, der sikrer en mindre påvirkning af miljøet. For at et lån kan blive grønt, skal formålet med investeringen leve op til vores kriterier for grønne lån.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

sammenhaeng

Sådan hænger grønne lån og grønne obligationer sammen

Vi udsteder grønne obligationer på baggrund af de grønne lån, som vores kunder optager hos os. Grønne obligationer er populære blandt vores nationale og internationale investorer, der i stigende grad ønsker at støtte den grønne omstilling. Pengene, vi får ind, når vi udsteder grønne obligationer, øremærker vi til klima- eller miljømæssige investeringer. Vi skal kunne dokumentere over for vores investorer, at deres penge går til investeringer i projekter, der er inden for rammerne af de kriterier, vi har opsat for at få et grønt lån. Inden vi udsteder et grønt lån, indsamler vi derfor data fra vores kunder, som dokumenterer formålet med lånet og den forventede effekt af deres grønne investeringer. Hvert år udgiver vi en Green Bond Impact Report baseret på data fra vores kunder.

Green Bond Impact Report by year-end 2023
Fakta
  1. 1

    Vores samlede grønne udlån udgjorde ved årsskiftet 2023/2024 32,7 mia. kr.

  2. 2

    Ved udgangen af 2023 beløb vores samlede grønne ob­liga­tions­ud­ste­del­ser sig til 27,9 mia. kr.

  3. 3

    I slutningen af ​​2023 havde vi 1008 udestående grønne lån.

Fakta om vores grønne lån og grønne obligationer

De danske kommuner og regioner samt den danske for­sy­nings­sek­tor har høje ambitioner for den grønne omstilling. Ambitioner, der vil få afgørende betydning for, at vi i Danmark når regeringens klimamål om i 2030 at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Og at vi i Danmark er klimaneutrale i 2050. Første gang KommuneKredit udstedte grønne lån - og dermed grønne obligationer - for at understøtte den grønne omstilling, var i 2017.

Obligationskomite

Grøn Ob­liga­tions­ko­mité

Vores Grønne Ob­liga­tions­ko­mité skal godkende alle grønne lån. I komitéen deltager både interne og eksterne specialister med faglige kompetencer inden for de kategorier, som KommuneKredit udsteder grønne lån til. Den Grønne Ob­liga­tions­ko­mité gennemgår alle lån på baggrund af spør­ge­ske­ma­be­sva­rel­ser fra kunderne. Opfylder et lån kriterierne for et grønt lån, som er fastlagt i vores Green Bond Framework 2022 og fremgår af vores kriterier for grønne lån, bliver det godkendt som et grønt lån.

Læs om vores Grønne ob­liga­tions­ko­mité i Green Bond Impact Report 2023
Gronnelaan

Grønne lån

Se de investeringer, vi har finansieret med grønne lån

22 % af vores samlede udlån var grønne ved udgangen af 2023. I listen over grønne projekter, som vi opdaterer hver år, kan du se en komplet oversigt over investeringer, der er finansieret med vores grønne lån.

Green Projects GBF2022 GBF2017 1 (3)
Gronnelaan
Certifikat

Synliggør jeres indsatser

Godkender vi et lån som grønt, følger der automatisk et grønt lånecertifikat med. Det grønne lånecertifikat er et bevis for, at en investering lever op til vores kriteriet for grønne lån, og at investeringen dermed bidrager til den grønne omstilling og har en positiv indvirkning på klima og/eller miljø. Får I et grønt lån, kan I bruge certifikatet til at fortælle omverdenen om jeres indsatser inden for grøn omstilling – f.eks. på jeres hjemmeside eller sociale medier.

Spørgsmål til ESG

Kontakt vores specialister i bæredygtig finansiering

Vil du vide mere om vores ESG-rapportering eller arbejde med ESG i det hele taget, er du velkommen til at kontakte vores specialister i bæredygtig finansiering.

Send en e-mail til vores specialister

Inspiration fra andre kunder

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00