Ener­gi­renove­rin­ger i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune arbejder målrettet på at fremtidssikre deres bygninger gennem ener­gi­renove­ring – et arbejde, som mange kommuner står overfor. Hele 65 % af de kommunale bygninger i Danmark er opført før 1980, og mange opfylder ikke nutidens krav til ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet. Men i Halsnæs viser man vejen frem.

About the project

Fi­nan­si­e­rings­form

Grønt lån

Overordnet låneformål

Ener­gibe­spa­ren­de for­an­stalt­nin­ger af kommunens bygninger

Konkret låneformål

Udskifte gamle vinduer og døre, forbedre isoleringen, installere ener­gi­ef­fek­ti­ve lyskilder og opdatere ven­ti­la­tions­sy­ste­mer

Årstal

2024

Utætte vinduer, nedslidte bygninger og stigende ener­gi­reg­nin­ger er velkendte problemer, der går hånd i hånd med skærpede lovkrav og et anlægsbudget presset af det nationale anlægsloft. Ener­gi­ind­sat­sen har dog længe været en politisk prioritet i Halsnæs Kommune, og med finansiering fra KommuneKredit er der gang i en række ambitiøse projekter.

Gamle vinduer og døre bliver udskiftet, isoleringen forbedres, ener­gi­ef­fek­ti­ve lyskilder installeres og ven­ti­la­tions­sy­ste­mer­ne opdateres løbende. Men arbejdet er langt fra færdigt. Halsnæs Kommune fortsætter indsatsen for at reducere ener­giom­kost­nin­ger, forbedre indeklimaet og sikre bygninger, der lever op til fremtidens krav:

Vi har centraliseret vores ener­gibud­get­ter og ændret vores tankegang, som er blevet mere langsigtet end kortsigtet. Alt sammen noget, der hjælper os med at gå forrest som et godt eksempel for borgere og virksomheder i kommunen.

Steffen Quistgaard-Nielsen

Energirådgiver, Halsnæs Kommune

Mærkbare forbedringer – på alle fronter

Det handler ikke kun om at spare på ener­gi­reg­nin­gen. For selvom det er vigtigt at tale om sparede kilowatt og reduceret CO₂-udledning, er det også de menneskelige gevinster, der skaber stor værdi – at sikre bedre bygninger for kommunens borgere.

Samtidig bliver det også tydeligt, at kommunen opnår besparelser, når alle er en del af opgaven med energirigtige bygninger:

Når brugerne af bygningerne – pædagoger, lærere, skolebørn og forældre – ser og mærker forskellen, begynder de også selv at tænke i bæredygtige løsninger. Det gør ener­gibe­spa­rel­ser­ne til en fælles indsats, og vi ser nu, at det faktisk smitter af på adfærden.

Tina Bull Kipper

Budget- og ana­ly­se­kon­su­lent, Halsnæs Kommune

Share

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00