Vejledning i brug af leasingregnemaskine i Excel

Vigtigt!

Læs dette inden leasingregnemaskinen downloades!

Leasingregnemaskinen er udviklet som et regneark til Microsoft Excel 2003 eller nyere.

Makroer

For at leasingregnemaskinen kan fungere i Microsoft Excel skal programmet åbnes med makroer. Inden programmet åbnes skal du derfor først sikre at Microsoft Excel accepterer makroer.

 

Hvis du anvender Microsoft Excel 2003-2007 skal du følge denne vejledning:

 

Dette gøres ved at åbne Microsoft Excel og vælge menuen ‘Funktioner’ -> ‘Makro’ -> ‘Sikkerhed’.

 

 

Herefter kommer billedet ‘Sikkerhed’ frem. Her anbefaler KommuneLeasing, at ‘Sikkerhedsniveau’ står til ‘Mellem’. Vælges ‘Sikkerhedsniveau’ ‘Høj’ kan leasingregnemaskinen ikke fungere.

 

 

Hvis du anvender Microsoft Excel nyere end 2007 skal du følge denne vejledning:

 

Dette gøres ved at åbne Microsoft Excel og vælge menuen ”Filer” -> ’Indstillinger’ -> ’Sikkerhedscenter’ -> ’Indstillinger for Sikkerhedscenter’ og marker ved:

 

’Aktiver alle makroer’

 

 

 

 

Normalt anbefales denne funktion ikke da makroer kan indeholde potentiel farlig kode.

Kontakt evt. din IT-afdeling for yderligere information.

Tilføjelsesprogrammer

Leasingregnemaskinen kræver samtidig tilføjelsesprogrammerne ‘Analyse ToolPak’ og ‘Analyse ToolPak VBA’ for at fungere korrekt.

For at sikre, at du har tilføjelsesprogrammerne vælges menuen ‘Funktioner’ -> ‘Tilføjelsesprogrammer’.

 

 

Under ‘Tilføjelsesprogrammer’ skal du sikre, at tilføjelsesprogrammerne ‘Analyse ToolPak’ og ‘Analyse ToolPak VBA’ er tilgængelige og valgt.

 

 

Leasingregnemaskine

Leasingregnemaskinen downloades ved at klikke her og derefter vælge ‘Gem’. Herefter åbnes filen som et almindeligt Excel-regneark.