Jammerbugt Kommune er præget af geografiske afstande mellem borgerne, og da hjulene ikke kunne køre rundt på den gamle bogbus, blev bibliotekets rolle som et kulturelt læringscenter for alle sat under pres. Men med finansiering fra KommuneKredit har det været muligt at lease en ny bogbus, der fortsat skal gøre læring og kultur mobilt.
Bogbussen er Jammerbugt Bibliotekernes rullende afdeling og kommer ud til faste holdepladser. Her er den et holdepunkt i hverdagen og et naturligt mødested med liv, aktivitet og fællesskab for borgerne i de små bysamfund.
Mere end en bus med bøger i
Undersøgelser viser, at borgernes brug af biblioteket er afhængig af afstanden. Men bogbussen stopper ude i kommunens afkroge og gør den til et sted, hvor man kan mødes med sine medborgere. Den er også mødet med historier, oplevelser, læring og dygtigt personale tæt på der, hvor folk bor og langt væk fra et fysisk bibliotek.
Bogbussen repræsenterer ikke bare transporten af bøger. Den transporterer fri og lige adgang til litteratur, viden og kulturelle aktiviteter ud til endnu flere borgere, hvor oversete steder bliver forvandlet til levende mødesteder, der styrker det lokale fællesskab.
Jammerbugt Kommune har sikret, at læring og kultur nu er tilgængelig for alle borgere, uanset hvor de befinder sig på den litterære landevej:
En stabil økonomisk model
Bogbussen er blevet mulig gennem en 10-årig leasingaftale, som ikke kun reducerer den umiddelbare finansielle byrde, men også skaber en forudsigelig økonomisk ramme for kommunen.
Hvad end biblioteket er bygget i mursten eller kommer rullende på hjul, så er det centrale fokus at styrke det lokale fællesskab. Bag den bestræbelse ligger et behov for en solid økonomisk basis og et løfte om at blive ved med at forme og tilbyde kulturel læring på tværs af geografiske grænser.