Padel til alle

Tåsinge Tennis og Padel Klub havde en drøm om at gøre padel tilgængeligt for alle, men manglede økonomisk støtte til at bygge en indendørs padelhal. Blandt andet med finansiering fra KommuneKredit lykkedes det at realisere drømmen, som nu skaber stor glæde for klubbens medlemmer og lokalsamfundet.

Padeltennis er på ganske få år blevet en særdeles populær sportsgren herhjemme, og mange padelhaller og klubber er blevet etableret i hele landet. Men de fleste klubber og haller bliver drevet af private, og det betyder ofte dyr timebetaling for at dyrke sporten, der dermed ikke er tilgængelig for alle. Det ville Tåsinge Tennis og Padel Klub gøre noget ved og ønskede derfor at bygge en padelhal, der med billig baneleje skulle gøre padel til en sport for alle. Men 
projektet stod over for en stor udfordring: Manglende finansiering.

Via fonde havde klubben en del af finansieringen på plads, men kæmpede for at skaffe de sidste 3,5 millioner kroner. Med garanti fra Svendborg Kommune kunne KommuneKredit træde ind på banen og hjælpe med den resterende finansiering:

Om det er store eller små lån, så bidrager vi gerne. Det gælder både, når vi udsteder lån til store projekter som eksempelvis fjern­var­meud­byg­nin­ger, plejeboliger og letbaner. Eller små foreninger der ønsker at realisere gode lokale idéer som padelbaner og lignende.

Bettina Hedegaard Petersen

Senior Kunderådgiver

Værdi for lokalsamfundet

Med finansieringen på plads blev en flot padelhal med fire baner bygget, og de skaber i dag trivsel, sundhed og fællesskab for klubbens 1.000 medlemmer og resten af lokalsamfundet. For padel er en sport, der kan spilles af alle. Uanset alder og niveau. Derfor er en af ildsjælene bag projektet også lykkelig for, at det blev til virkelighed:

Det var en udfordring at skaffe penge til projektet. Derfor var det også fantastisk, da vi blev præsenteret for en hurtig og nem løsning i KommuneKredit. For byggekreditten var i sidste ende nok forskellen på, om projektet ville blive til noget eller ej

Søren Filskov Madsen

Suppleant i bestyrelsen for Tåsinge Tennis og Padel Klub

I dag er Tåsinge Tennis og Padel Klub det billigste sted at spille padel i Danmark med den første for­e­nings­drevne padelhal. På Tåsinge har man gjort padel tilgængelig for alle.

Del

Projekter vi har finansieret

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00