Nødgeneratorer skaber tryghed for op mod 1.000 sårbare borgere i Hjørring

Med leasing af 24 nødgeneratorer har Hjørring Kommune styrket beredskabet på ældrecentre og botilbud. Generatorerne sikrer strøm til kritiske hjælpemidler og basale funktioner ved strømsvigt, så op mod 1.000 sårbare beboere kan blive i trygge og kendte omgivelser.

Om projektet

Konkret låneformål

24 nødgeneratorer til ældrecenter og botilbud

Fi­nan­si­e­rings­form

Leasing

Årstal

2025

Størrelse på leasingaftale

1,9 mio. kr.

Én af de tre nødgeneratorer på Lundegården
Én af de i alt 24 nødgeneratorer, der skal højne trygheden for sårbare borgere i Hjørring. (Foto: Bjørn Friismose Egholm)

Når strømmen forsvinder, kan konsekvenserne være alvorlige for beboere på ældrecentre og i botilbud. Mange er afhængige af elektriske hjælpemidler, og et længerevarende strømsvigt kan derfor få alvorlige konsekvenser, når det kommer til sundhed, sikkerhed og trivsel.

Derfor har Hjørring Kommune leaset 24 nødgeneratorer gennem KommuneKredit. Generatorerne skal sikre strøm­for­sy­nin­gen til mellem 800 og 1.000 sårbare beboere ved både korte og længerevarende strø­maf­bry­del­ser.

Generatorerne sørger blandt andet for strøm til iltapparater, trykaflastende luftmadrasser og andre elektroniske hjælpemidler. Samtidig sikrer de strøm til lys, køkkener og andre nødvendige funktioner, så hverdagen kan fortsætte, hvis elnettet svigter.

De pårørende er glade for nød­ge­ne­ra­to­rer­ne. Det giver tryghed at vide, at der er styr på det.

Bjørn Friismose Egholm

Be­red­skabs­ko­or­di­na­tor, Hjørring Kommune

Et løft af beredskabet

Investeringen er en del af Hjørring Kommunes samlede beredskabsplan og skal ruste kommunen til bedre at kunne håndtere både tekniske fejl i elnettet og alvorlige hændelser som cyberangreb. Målet er at skabe tryghed for nogle af de borgere, der er allermest afhængige af samfundets infrastruktur. Som kom­mu­nal­di­rek­tø­ren i Hjørring Kommune formulerer det: ”Vi vil hellere flytte diesel end mennesker.” 

Tryghed for beboere såvel som pårørende

Netop muligheden for at lade borgerne blive i deres vante omgivelser er en væsentlig gevinst. Evakuering af ældre og beboere med særlige behov er både res­sour­ce­kræ­ven­de og belastende for den enkelte. Med nød­ge­ne­ra­to­rer­ne kan kommunen nu opretholde driften af kritiske funktioner i længere tid og dermed skabe sikkerhed, der rækker langt ud over de tre døgn, som Be­red­skabs­sty­rel­sen anbefaler for almindelige husholdninger.

Ifølge be­red­skabs­ko­or­di­na­tor i Hjørring Kommune, Bjørn Friismose Egholm, har initiativet også skabt tryghed blandt de pårørende: ”De pårørende er glade for nød­ge­ne­ra­to­rer­ne. Det giver tryghed at vide, at der er styr på det.”

Generatorerne bliver løbende testet og indgår i faste øvelser, så både udstyr og medarbejdere er klar, hvis behovet opstår. 

Leasing muliggjorde hurtig implementering

Lea­sing­fi­nan­si­e­ring gennem KommuneKredit gjorde det muligt at styrke kommunens beredskab uden at udsætte projektet. Ifølge Bjørn Friismose Egholm var processen både smidig og effektiv: ”Vi havde et godt samarbejde med KommuneKredit. Leasing var i denne situation den oplagte fi­nan­si­e­rings­mu­lig­hed for os som kommune, og de var meget hjælpsomme.”

Projektet er et godt eksempel på, hvordan investeringer i beredskab og robust infrastruktur kan styrke kommunens evne til at beskytte de mest sårbare borgere og sikre kontinuitet i velfærden – også når samfundet rammes af uforudsete hændelser.

Vi havde et godt samarbejde med KommuneKredit. Leasing var i denne situation den oplagte fi­nan­si­e­rings­mu­lig­hed for os som kommune, og de var meget hjælpsomme.

Bjørn Friismose Egholm

Be­red­skabs­ko­or­di­na­tor, Hjørring Kommune

Del

Få nyheder og inspiration direkte i din indboks

Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.

Inspiration fra andre kunder

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00