Med tilbygning og forbindelsesgang er de to stærke personligheder samlet igen i det, der er Danmarks eneste forfattermuseum for søskende. Der er tale om to vidt forskellige, farverige hovedpersoner, der på hver deres måde satte et markant præg på kunsten og samfundsdebatten i deres levetid. Museet håber at kunne tiltrække både nationale og internationale gæster, der vil få rig lejlighed til fordybelse i begge forfatterskaber. I marts 2020 blev museet da også udvalgt til at indgå i den Danske Digterrute.
“Vi startede forhandlinger med kommunen i 2012 om køb af nabobygningen, men først i 2018 kom økonomien endeligt på plads via tilskud og lån. Det har været en lang kamp, og vi var ikke nået i mål uden støtten fra kommunen og den garanti de stillede for lånet i KommuneKredit.”
Peter Hørup, Museumsleder