De graver i disse dage i Hornsyld, for der skal gøres plads til de rør, som skal bringe overskudsvarme fra lokale virksomheder rundt til private borgere og offentlige institutioner. Fremover skal 90 pct. af den varme, der sendes ud til forbrugerne, komme fra overskudsvarme. Normalt går det restprodukt tabt, men med nye teknologier kan varmen genanvendes og derved skabe gevinst – både på klimakontoen og økonomikontoen.
Overskudsvarmen konverteres ved, at damp føres ned i rør, der løber parallelt med rør med koldt vand. Derved opvarmes vandet til 65 grader, inden det når ud til forbrugernes radiatorer. Samtidig etablerer Hornsyld Klimavarme en varmepumpe, der kan fungere som backup, hvis der skulle opstå et ekstra behov.
Mange af KommuneKredits låntagere gennemfører miljørigtige og bæredygtige investeringer, som bidrager til samfundets grønne omstilling. I KommuneKredit ønsker vi at understøtte omstillingen ved at tiltrække investorer, som prioriterer grønne investeringer.
Hornsyld Klimavarme er et moderne varmefællesskab, der bygger på nye teknologier, en stærk lokal forankring og et samfundssind, som har rødder i den gamle andelstanke. Vi håber, at projektet kan være inspiration for andre lokalsamfund i landet.
Rasmus Ole Hansen
Bestyrelsesformand i Hornsyld Klimavarme
Inspiration fra vores kunder
Få nyheder og inspiration i din indboks
Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.
Få nyheder og inspiration i din indboks
Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.