Kraft i fjern­var­me­ud­vi­del­ser­ne

Konverteringer til fjernvarme er godt for den grønne omstilling, og det kan mærkes hos Tre­kants­om­rå­dets Var­me­trans­mis­sions­selskab I/S (TVIS), der i 40 år har leveret fjernvarme til sine fire ejerkommuner. Især na­tur­ga­s­kon­ver­te­rin­ger og nybyggeri præger efterspørgslen.

Der har været godt gang i anlægsarbejdet hos det kommunale trans­mis­sions­selskab, TVIS, der er ejet af kommunerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Trans­mis­sions­net­tet til fjernvarme er udvidet, så der er forbindelse til Vamdrup Fjernvarme, Jelling Varmeværk og Bredsten-Balle Kraftvarme. Og så skal der flyttes trans­mis­sions­rør ved to vejbroer i Vejle i kølvandet på elek­tri­fi­ce­ring af jernbanen. Og flere grønne tiltag er på vej i de kommende år.

Ifølge pro­jekt­be­reg­nin­ger­ne vil borgerne i Vamdrup, Jelling og Bredsten-Balle spare godt 153 mio. kr. over 20 år på udvidelserne af fjern­var­me­net­tet. Borgerne i de områder, der allerede modtager fjernvarme fra TVIS, vil spare omkring 70 mio. kr. i samme periode, da udvidelserne også medfører en mere effektiv udnyttelse af eksisterende fjernvarme.

Desuden vil udvidelserne til de tre varmeværker betyde, at CO2-udledningen falder med 9.400 tons om året. Allerede nu ligger TVIS i den meget grønne ende af Ener­gi­sty­rel­sens ran­ge­rings­mo­del for andel af vedvarende energi med en CO2-udledning på 10,74 kg/GJ, hvilket er mindre end en tredjedel af udledningen for en luft-til-vand varmepumpe. Lånet er finansieret med et grønt lån i KommuneKredit og falder inden for kategorien fjernvarme.

Vores fjernvarme er baseret på overskudsvarme, bæredygtig træflis og af­falds­for­bræn­ding. Det betyder, at TVIS tilbyder en stabil, miljøvenlig og fremtidssynet varmeløsning, der bidrager markant til de kommunale klimamål for sænkning af CO2-udledning.

Jørgen Nielsen

Direktør, TVIS

Del

Inspiration fra vores kunder

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00