Finansiering af solceller på bygninger

KommuneKredit kan yde lån og finansiel leasing til investeringer i solceller på bygninger og tilknyttede batterianlæg. Læs mere om mulighederne for finansiering hos KommuneKredit herunder.

Unsplash

Solceller uden krav om særskilt selskab

Med en ændring af el­for­sy­nings­lo­ven, som Folketinget vedtog den 3. september 2026, må kommuner og regioner selv producere, forbruge og lagre elektricitet fra solcelleanlæg på bygninger uden at skille aktiviteten ud i et særskilt selskab. Det er også muligt at etablere batterianlæg, når anlægget er placeret sammen med og funktionelt knyttet til sol­cel­le­an­læg­get.

Når I søger om finansiering til solceller

Når I skal investere i solceller på en bygning og eventuelt i et tilknyttet batterianlæg, har vi brug for nogle oplysninger fra jer. Herunder kan I se, hvilke oplysninger vi skal bruge ud over dem, vi normalt beder om.

Adresse

Her skal I oplyse adresse på den bygning, sol­cel­le­an­læg­get skal installere på, hvilken bygning/institution, der er tale om, samt hvad bygningen bruges til.

Placering af anlægget

Vi skal bruge en beskrivelse af, hvor I planlægger at placere sol­cel­le­an­læg­get på den eksisterende bygning, og hvor et eventuelt batterianlæg skal placeres.

Forbrugssted og dimensionering

Det skal fremgå, hvilket kommunalt eller regionalt forbrugssted sol­cel­le­an­læg­get skal forsyne, og hvordan anlægget er dimensioneret med henblik på at dække eget elforbrug på forbrugsstedet. Oplys også, om strømmen leveres direkte til forbrugsstedet via en intern elek­tri­ci­tets­for­bin­del­se - altså uden at blive ført via det kollektive elnet.

Tilknyttede energianlæg

For eventuelle tilknyttede ener­gi­la­ge­ran­læg, f.eks. batterianlæg, skal I beskrive deres placering og funktionelle sammenhæng med sol­cel­le­an­læg­get og forbrugsstedet.

Muligheder for lån og leasing

Reglerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­ser­ne giver kommuner og regioner adgang til at lånefinansiere udgifter til installation af elek­tri­ci­tets­pro­du­ce­ren­de anlæg baseret på vedvarende energikilder i eksisterende ejendomme til kommunale eller regionale formål. Det omfatter blandt andet solcelleanlæg. Ud over lå­ne­fi­nan­si­e­ring, kan I også finansiere solcelleanlæg med leasing.

Læs om mulighederne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­ser­ne

Vil du vide mere?

Fakta om KommuneKredit

KommuneKredit er kommuner og regioners eget kreditinstitut. Vi er til for fællesskabet og skal ikke tjene penge. Vi spiller en central rolle i Danmarks kritiske finansielle infrastruktur ved at sørge for, at kommuner og regioner har adgang til den nødvendige finansiering.

Download en introduktion til KommuneKredit

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00