Finansiering af kli­ma­til­pas­ning i kommuner

Kli­ma­for­an­drin­ger­ne udfordrer danske lokalsamfund med mere regn, stigende grundvand og højere vandstande. Det øger behovet for investeringer i kli­ma­til­pas­ning. KommuneKredit kan i en række tilfælde finansiere investeringer i kli­ma­stil­pas­nings­pro­jek­ter - herunder kan du læse om mulighederne for, at kommunen kan optage lån eller stille garanti for lån til an­lægs­in­ve­ste­rin­ger i kli­ma­til­pas­ning.

Klimasikring omkring Store Vejle Å
Regnvand har oversvømmet fortov

Vand fra oven

De stigende regnmængder udfordrer vores kloakker, veje og bygninger – og skaber problemer i byområder og lokalsamfund. Kommuner og spil­de­vands­for­sy­nings­sel­ska­ber må derfor tænke i nye løsninger for at håndtere tag- og overfladevand. Spil­de­vands­for­sy­nings­sel­ska­ber kan afholde de nødvendige omkostninger til projekter, der håndterer tag- og overfladevand – og dermed takst­fi­nan­si­e­re disse omkostninger. Det kan for eksempel være omkostninger til løsninger, der leder overfladevand væk fra veje og cykelstier, eller andre former for sky­brud­s­sik­ring. Reglerne i vand­sek­tor­loven giver kommuner mulighed for at stille garanti for et lån, som et spil­de­vands­for­sy­nings­sel­skab optager til finansiering af an­lægs­in­ve­ste­rin­ger til at håndtere tag- og overfladevand. Efter reglerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen kan kommunen stille garantien, uden det belaster kommunens låneramme. KommuneKredit yder lån med en løbetid på op til 40 år i over­ens­stem­mel­se med reglerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen, som fastsætter, hvordan kommuner og regioner må optage lån og stille garantier.

Over­gangs­reg­ler for finansiering af tag- og overfladevand

De gældende regelsæt på området omfatter primært vand­sek­tor­loven, spil­de­vands­be­ta­lings­lo­ven, om­kost­nings­be­kendt­gø­rel­sen og ser­vi­ce­ni­veau­be­kendt­gø­rel­sen.

Der gælder nogle over­gangs­reg­ler (som følge af ophævelsen af de såkaldte med­fi­nan­si­e­rings­reg­ler) for finansiering af projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som er anmeldt til Vand­sek­tor­til­sy­net før 15. april 2021.

 

Ophævelsen af med­fi­nan­si­e­rings­reg­ler­ne betyder, at lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen ikke giver kommunen låneadgang til at finansiere projekter til håndtering af tag- og overfladevand, der er anmeldt efter 15. april 2021.

Vand fra neden

Kli­maæn­drin­ger­ne får grundvandet til at stige flere steder i Danmark, fordi der falder mere nedbør, og fordi et stigende havniveau presser grund­vands­spej­let op i lavtliggende områder.

Den 1. juli 2025 trådte nye regler i kraft for spil­de­vands­for­sy­nings­sel­ska­ber­nes håndtering af terrænnært grundvand ved grund­vandss­æn­ken­de for­an­stalt­nin­ger. 

Med de nye regler er det fremover en kollektiv opgave at håndtere terrænnært grundvand. Det vil sige, at spil­de­vands­for­sy­nings­sel­ska­bers for­sy­nings­pligt kan udvides til at omfatte grund­vandss­æn­ken­de for­an­stalt­nin­ger, hvor det er sam­fund­s­ø­ko­no­misk hen­sigts­mæs­sigt. In­ve­ste­rings­ud­gif­ter­ne til den type projekter kan dermed finansieres over de almindelige spil­de­vandstak­ster. 

Reglerne i vand­sek­tor­loven giver kommuner mulighed for at stille garanti for et lån, som et spil­de­vands­for­sy­nings­sel­skab optager til finansiering af an­lægs­in­ve­ste­rin­ger i grund­vandss­æn­ken­de for­an­stalt­nin­ger. Det svarer til muligheden for at låne til in­ve­ste­rings­ud­gif­ter­ne til håndtering af tag- og overfladevand.

Også her følger det af lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen, at en kommune kan stille garantien, uden det belaster kommunens låneramme.

KommuneKredit yder lån med en løbetid på op til 40 år i over­ens­stem­mel­se med reglerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen. 

Bølger der slår ind over stranden

Vand fra havet

Kysterne spiller en vigtig rolle i Danmark som en del af vores natur, lokalsamfund og infrastruktur. Kysterne er også sårbare over for stigende havvand og stormfloder. Kommuner kan beslutte at oprette et kyst­be­skyt­tel­ses­lag, digelag eller kyst-sikringslag, som lodsejerne i området skal være medlem af og betale bidrag til.  Et kyst­be­skyt­tel­ses­pro­jekt, som laget gennemfører, kan finansieres ved, at kommunen stiller garanti for et lån til an­lægs­in­ve­ste­rin­ger­ne. Det er det bi­drags­plig­ti­ge lag, der optager lånet, og derfor også laget, der træffer beslutning om lånoptagelse. Det er også i dette tilfælde fastsat i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen, at garantien ikke belaster kommunens låneramme. KommuneKredit yder lån med en løbetid på op til 25 år i over­ens­stem­mel­se med reglerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen. 

Kommunal finansiering af kyst­be­skyt­tel­ses­pro­jek­ter

Kyst­be­skyt­tel­ses­lo­ven giver også kommunerne mulighed for selv – midlertidigt eller endeligt – at afholde alle nødvendige udgifter til kyst­be­skyt­tel­ses­for­an­stalt­nin­ger. Det kan også være kyst­be­skyt­tel­ses­for­an­stalt­nin­ger, der går på tværs af flere kommuner. 

 

Dog kan kommunen ikke selv optage et lån til kyst­be­skyt­tel­ses­pro­jek­ter, da lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen ikke giver kommunerne adgang til at finansiere den type udgifter med lån.

Hånd der holder papirer

Finansiering med byggekredit og langfristet lån

Hvis I overvejer at finansiere et kli­ma­til­pas­nings­pro­jekt, er det relevant at tage stilling til, hvordan projektet finansieres i anlægsperioden. For at sikre tidsmæssig sammenhæng mellem udgifterne, I har afholdt i anlægsperioden, og optagelsen af lån - jf. rammerne i lå­ne­be­kendt­gø­rel­sen - kan det i mange tilfælde være en fordel, at I til at starte med finansierer projektet med en byggekredit. Når projektet er gennemført, kan I konvertere byggekreditten til et langfristet lån.

Læs lå­ne­be­kendt­gø­rel­ser­ne

Vil du vide mere?

Fakta om KommuneKredit

KommuneKredit er kommuner og regioners eget kreditinstitut. Vi er til for fællesskabet og skal ikke tjene penge. Vi spiller en central rolle i Danmarks kritiske finansielle infrastruktur ved at sørge for, at kommuner og regioner har adgang til den nødvendige finansiering.

Download en introduktion til KommuneKredit

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00