Har I lån hos os? Opret adgang til MitKommuneKredit
Kunder, der har lån hos os, skal oprette adgang til MitKommuneKredit for at kunne underskrive nye lån eller garantistillelser digitalt. Husk også, at fx nyvalgte til byrådene skal oprettes, hvis de skal kunne se lån eller underskrive gældsbreve og garantistillelser.

Foto: Adobestock
Mange kunder har allerede modtaget et brev om, hvordan man opretter adgange og tildeler rettigheder til at underskrive dokumenter i MitKommuneKredit – og det er vigtigt, at adgangene bliver oprettet og rettighederne tildelt i god tid, så vi undgår unødige forsinkelser i sagsbehandlingen.
Hvem skal have adgang?
For lån gælder det, at
- alle, der er tegningsberettigede til at underskrive lån og garantistillelser, skal have adgang til MitKommuneKredit samt have tildelt rettighed til at underskrive
- den primære kontaktperson skal have adgang for at kunne følge underskriftsprocessen.
Derudover kan det være relevant at give adgang til andre, der har behov for at se lånedata – fx økonomimedarbejdere eller projektledere.
Husk nyvalgte og udskiftninger
I forbindelse med valgperioder og løbende udskiftninger i fx byråd, bestyrelser og administration er det vigtigt at sørge for oprettelser i MitKommuneKredit. Det kan tage lidt tid at få oprettet adgange og rettigheder – derfor anbefaler vi, at I gør det i god tid, inden der er et konkret behov for at underskrive digitalt.
Sådan kommer I i gang
Herunder ligger link til en vejledning i at oprette adgang til MitKommuneKredit og andre relevante artikler. Vi er altid klar til at hjælpe, hvis I har spørgsmål til opsætning, rettigheder eller brug af MitKommuneKredit. Du kan ringe til os på tlf. 3311 1512 eller skrive til kunde@kommunekredit.dk