Siden 2017 har Odder Kommune udskiftet en stor del af deres gadelamper til grønne LED-lamper, som både skaber trygge byrum, sparrer beboerne en stor sum penge og sænker strømforbruget markant. Udskiftningen til LED-lamperne er blevet muliggjort, fordi KommuneKredit har ydet en række leasingaftaler til Odder Kommune. Senest har kommunen fået bevilget en leasingaftale på 4,6 mio. kroner over en 7-årig periode til projektet – en fleksibel løsning, der fordeler udgiften over tid.
Et markant lavere strømforbrug
“Med LED-belysningen sparer vi op mod 80% af strømforbruget til gadebelysningen årligt. Vi kan se, at det årlige strømforbrug er faldet med ca. 430.000 kWh for de lamper, som tidligere var forsynet med 70 Watt pærer.”
Det fortæller Kim Malchau, digitaliserings- og indkøbschef i Odder Kommune.
Det er en markant besparelse, som ikke kunne lade sig gøre uden leasingaftalen med KommuneKredit. Vi taler om millioner af kroner, der skulle til for, at vi kunne få det her igennem, og med aftalen har vi kunne gøre noget nu frem for at vente i flere år.
Kim Malchau
Digitaliserings- og indkøbschef, Odder Kommune
Lysere gader og et tryggere byrum
Det er ikke kun kommunens økonomi og klimaaftryk, der nyder godt af den nye belysning. For borgerne betyder LED-lamperne mere klare og driftssikre lyskilder i gader og boligområder.
“Borgerne mærker det på flere måder. LED-lamper holder meget længere, og det betyder, at vi kan bruge færre penge på drift og vedligehold. De penge kan i stedet gå til andre velfærdsprojekter. Samtidig giver lyset en helt anden klarhed i byrummet,” siger Kim Malchau.
Med færre udgifter til reparationer og teknikere får kommunen en mere stabil løsning, der også styrker oplevelsen af sikkerhed i hverdagen.
En særlig indsats for skolevejene
I vintermånederne, når mørket falder tidligt, bliver gadebelysningen ekstra vigtig. Især for skolebørn og familier, der hver dag bevæger sig gennem byen, når de skal til og fra skole:
“Med LED-belysningen kan vi sørge for, at skolevejene i kommunen er endnu bedre lyst op. Det kunne vi ikke på samme måde før. Det giver øget tryghed for børnefamilier, især i vintermånederne,” fortæller Kim Malchau.
Grøn omstilling med en stærk partner
Et skifte til LED-belysning kræver store investeringer og politisk opbakning. Her har samarbejdet med KommuneKredit været en afgørende faktor.
Vi kender hinanden, og når KommuneKredit er vores partner, bliver det nemmere at overbevise politikerne om, at det er en billig og sikker investering. KommuneKredit er altid førstevalget, når det kan lade sig gøre, fordi de er specialister i kommunerne.
Kim Malchau
Digitaliserings- og indkøbschef, Odder Kommune
Få nyheder og inspiration direkte i din indboks
Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.
Få nyheder og inspiration direkte i din indboks
Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.



