Fra gas til billigere og grønnere varme i Hedensted

I sommeren 2027 kan borgerne i Hedensted Kommune se frem til en varmeforsyning, som både er billigere, grønnere og mere stabil. Med en byggekredit på 41,6 mio. kr. fra KommuneKredit kan Hedensted Fjernvarme nemlig etablere en ny spil­de­vands­var­me­pum­pe og nyt ledningsnet. Et projekt, der gør det muligt at skrue markant ned for gasforbruget og lette varmeregningen hos familierne i byen.

Om projektet

Konkret låneformål

Etablering af spil­de­vands­var­me­pum­pe og ledningsnet

Fi­nan­si­e­rings­form

Byggekredit

Lånets størrelse

41,6 mio. kr.

Årstal

Forventet ibrugtagning 2027

Bygning til Hedensted Fjernvarmes nye spildevandsvarmepumpe. (Visualisering: COWI/Arkitema).

Når frosten bider, og gaskedlerne kører på højtryk, stiger både klimaaftrykket og varmepriserne til vejrs. Derfor har Hedensted Fjernvarme investeret i en spil­de­vands­var­me­pum­pe. En stabil varmekilde, der både sætter skub i den grønne omstilling og letter var­me­reg­nin­ger­ne i husstandene. Med en byggekredit fra KommuneKredit på 41,6 mio. kr. kan anlægget stå klar fra sommeren 2027 og levere en stor del af var­me­for­sy­nin­gen til kommunens borgere.

Farvel til gas

Lånet fra KommuneKredit betyder, at Hedensted Kommune kan skrue markant ned for gasforbruget.

“I januar 2026 har vi desværre brugt meget gas, fordi det har været hundekoldt. Gaskedlerne har kørt hele måneden, men dem kan vi slukke for fremadrettet. En spil­de­vands­var­me­pum­pe har den fordel, at spildevandet har en konstant temperatur hele året, så den kan levere varme, selvom det er koldt udenfor,”

Det fortæller Martin Lindhardt, direktør i Hedensted Fjernvarme.

Når anlægget er i drift, forventer Hedensted Fjernvarme, at det kan levere mere end en fjerdedel af var­me­pro­duk­tio­nen og sænke andelen af gas fra 20-25 % til kun 4-5 %. Det betyder både, at virksomheden kan producere grønnere energi, og at forbrugerne kommer til at få en billigere varmeregning, end de er vant til.

En billigere varmeregning

Med investeringen skaber Hedensted Fjernvarme plads til en mere bæredygtig varmeforsyning, hvor flere penge kan blive i lokalsamfundet, og hvor borgerne kan se frem til lavere varmepriser:

For en familie i et standardhus på 125 m² hus betyder investeringen en besparelse på omkring 1.300 kroner om året.

Martin Lindhard

Direktør, Hedensted Fjernvarme

En afgørende investering

Ligesom andre fjern­var­me­sel­ska­ber, er Hedensted Fjernvarme omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet og må ikke tjene penge på deres forbrugere. Derfor har virksomheden ikke et overskud, der vil kunne dække omkostningerne til spil­de­vands­var­me­pum­pen: 

Uden investeringen fra KommuneKredit havde det ikke været en god business case. Vi er 100 procent lå­ne­fi­nan­si­e­re­de, og derfor er KommuneKredit en sikker og billig lå­ne­fi­nan­si­e­ring for vores projekter.

Martin Lindhard

Direktør, Hedensted Fjernvarme

Samarbejdet mellem KommuneKredit og Hedensted Fjernvarme er et godt eksempel på, hvordan fleksible lånemuligheder kan sætte skub i den grønne omstilling og samtidig gøre varmen billigere for forbrugerne kommunen.

Del

Få nyheder og inspiration direkte i din indboks

Vil du have indsigt i, hvad I kan låne og lease til, blive inspireret af cases fra andre kunder eller blive mindet om vigtige frister i god tid? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev – det udkommer fire gange om året og giver dig et hurtigt overblik over alt det, der er relevant for dig.

Inspiration fra andre kunder

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00