DCUM og Ud­dan­nel­ses­fon­den

Siden 1899 har KommuneKredit understøttet lokale løsninger i hele Danmark – uanset projektets størrelse. Vi gør det muligt for kommuner og regioner at finansiere det, der virkelig gør en forskel – billigst muligt.

Og vores ud­dan­nel­ses­fond er en naturlig forlængelse af den mission. Her giver vi en hjælpende hånd til udvikling af kurser og ef­ter­ud­dan­nel­se, der styrker medlemmer af kommunale råd og medarbejdere i kommuner, regioner, fæl­leskom­mu­na­le virksomheder og foreninger i deres arbejde.

Dansk Center for Un­der­vis­nings­mil­jø (DCUM) er et godt eksempel på, hvordan vores ud­dan­nel­ses­fond skaber værdi. I 2022 fik de 299.800 kr. til at udvikle et kursus, der gav lærere og pædagoger konkrete værktøjer til at håndtere mobning i skolerne:

"Vi oplevede et stort behov for viden og værktøjer ude i skolerne. Her fik vi mulighed for at skræddersy et kursus, der ramte præcis, hvor behovet var størst" - Lene Stisen, pædagogisk konsulent i DCUM.

Det skabte et projekt, der kunne vokse og udvikle sig i takt med de nye behov, der opstod. Kur­su­sind­hol­det blev hurtigt en succes, og deltagerne kunne tage redskaberne med sig direkte ind i klas­se­væ­rel­ser­ne.

En fond med tillid til de gode idéer

Vores kunder skal altid kunne stole på, at vores løsninger er til for deres bedste. Det er helt afgørende, at vores kunder og sam­ar­bejds­part­ne­re har tillid til os og omvendt. Og vi har nu i 125 år bevist, at vi holder, hvad vi lover.

Derfor bygger KommuneKredits Ud­dan­nel­ses­fond også på gensidig tillid. Der er tillid til, at ansøgerne ved, hvordan de skal udvikle et projekt og forme det efter egne præmisser. Og det betyder, at de kan fokusere på det, der virkelig betyder noget - at få realiseret den gode idé:

”Vi havde frie rammer, og det gav os en enorm fleksibilitet. Vi fik mulighed for at ændre noget undervejs, og det var helt i orden. Det er måske sjældent, at man møder så tillidsfulde rammer fra en fond. Men det gjorde, at vi kunne arbejde mere effektivt.” - Lene Stisen, pædagogisk konsulent i DCUM.

Har I et projekt i tankerne?

Næste an­søg­nings­frist er 1. november. Måske er det jeres projekt, der kan få gavn af fondens støtte?

Læs mere om Ud­dan­nel­ses­fon­den

Søg fonden

Når du har udfyld an­søg­nings­ske­ma­et, skal du sende det til os, så vi har det senest den 1. november 2024.

Send ansøgning til Ud­dan­nel­ses­fon­den

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00