Principper for kommunernes og regionernes økonomi og adgang til at optage lån

Kommuner og regioner sikrer dansk velfærd

Danmark har en af de mest decentrale offentlige sektorer i verden, hvor opgaverne fordeles mellem hhv. stat, regioner og kommuner. De danske kommuner og regioner står for mere end halvdelen af de offentlige udgifter. 

Kommunerne har ansvaret for størstedelen af den service, det danske velfærdssystem tilbyder borgerne, f.eks. folkeskoler, ældrepleje, dag­in­sti­tu­tio­ner for børn og unge, be­skæf­ti­gel­ses­til­tag, sociale indsatser over for samfundets udsatte, lokale veje, miljø, kultur og forebyggelse af sundhed.

Kommunerne har også ansvaret for at planlægge forsyning af f.eks. vand- og varme til borgerne. Et ansvar, der ofte forvaltes gennem kommunale selskaber.

Regionerne har ansvaret for de opgaver, som løses bedst decentralt, men samtidig kræver et større be­folk­nings­grund­lag end selv de større kommuner i Danmark repræsenterer. Opgaverne dækker bl.a. sygehusvæsenet, regional udvikling, deltagelse i regionale tra­fik­sel­ska­ber samt specialiserede sociale 
institutioner. 

Både regioner og kommuner spiller desuden en afgørende rolle for at sikre den bæredygtige omstilling i de danske lokalsamfund. Og deres ambitioner og indsatser vil få afgørende betydning for, at Danmark når Folketingets klimamål om i 2030 at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Og at Danmark er klimaneutralt i 2050.

Den danske stat bærer risikoen for konjunk­tur­ud­s­ving 

Godt halvdelen af kommunernes indtægter kommer fra den indkomstskat, som borgerne betaler. Resten stammer fra bloktilskud og refusioner fra staten samt brugerbetaling og ejen­doms­skat­ter, som de enkelte kommuner fastsætter. 

Det er udgangspunktet, at kommunerne finansierer deres anlægsudgifter via de løbende indtægter – uden at optage lån. Kommunerne kan dog optage lån til kommunale anlægsudgifter inden for de rammer, som Indenrigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et har fastsat for området. Kommunerne kan desuden 
stille lånegaranti for andre enheders anlægsudgifter, hvis der er juridisk grundlag for det i kommunalretten (f.eks. for­sy­nings­sel­ska­ber). 

De danske kommuners gældsrater er lave i et internationalt perspektiv. 
Danmark har et omfattende økonomisk ud­lig­nings­sy­stem for kommuner. Ud­lig­nings­sy­ste­met skal sikre et ensartet serviceniveau for alle borgere uanset den enkelte kommunes skattegrundlag og udgiftsbehov.

Økonomiske tilbageslag påvirker ikke kommunernes samlede økonomi, da det er staten, der bærer den risiko, som følger af konjunk­tur­ud­vik­lin­gen. Med andre ord kompenserer staten kommunerne for de merudgifter til sociale overførsler og mindre skat­te­ind­tæg­ter, der følger af en eventuel økonomisk afmatning. 

Det er et grundlæggende for­valt­nings­ret­ligt princip, at en kommune ikke kan gå konkurs. Princippet er også stadfæstet i en lands­ret­sken­delse med henvisning til, at til­syns­myn­dig­he­den, dvs. staten, skal sikre, at en kommune kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. 

Regionernes finansiering består af tilskud fra staten samt bidrag og takst­be­ta­lin­ger fra kommunerne. Regionerne kan optage lån til bestemte anlægsudgifter indenfor de rammer, som Indenrigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et har fastsat for området. 

I KommuneKredits 124-årige historie har der aldrig været tab på udlån.

De danske kommuner og regioner har en høj kre­dit­vær­dig­hed, der udtrykkes i ka­pi­tal­for­ord­nin­gens risikovægt på 0 pct. Risikovægten bruges til at opgøre kre­di­tin­sti­tut­ters kapitalbehov. En risikovægt på 0 pct. betyder, at kommuner og regioner tilhører den mest sikre kategori, hvor der ikke forventes tab. 

Ministerium fører tilsyn 

Det er Indenrigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et, der som øverste myndighed fører tilsyn med kommuner og regioner.