Sikre udbetalinger med NemKonto

Fra og med den 10. marts 2025 går vi over til at udbetale lån og byggekreditter via NemKonto.

KommuneKredit arbejder løbende på at skabe de bedste løsninger for vores kunder og sikre enkel og hurtig adgang til finansiering til de lavest mulige omkostninger. På lige vilkår for alle i hele landet.

Automatisk overgang til NemKonto

For kunder, der allerede har tilknyttet en NemKonto til virksomhedens CVR-nummer, sker overgangen til NemKonto helt automatisk, og overgangen vil derfor ikke medføre nogen ændring. 

Virksomheder og organisationer, der endnu ikke har registreret en NemKonto, opfordrer vi til at oprette en NemKonto så hurtigt som muligt for at sikre, at vi kan gennemføre fremtidige betalinger uden forsinkelser. Kon­takt­per­so­ner eller fuld­magts­ha­ve­re vil som altid blive adviseret om samtlige overførsler fra os. Derudover vil det relevante aftalenummer, som overførslen vedrører, fremgå tydeligt af kontoudtoget fra banken. 

Oprettelse af NemKonto sker gennem virksomhedens bank eller på www.nemkonto.dk.

Få overblik over udbetalinger til NemKonto

Kon­takt­per­so­ner eller fuld­magts­ha­ve­re vil som altid blive adviseret om samtlige overførsler fra os. Derudover vil det relevante aftalenummer, som overførslen vedrører, fremgå tydeligt af kontoudtoget fra banken.

Få overblik over, hvilke af jeres aftaler der bliver påvirket af ændringen ved at logge ind og se jeres lånedata.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til overgangen til NemKonto, er du velkommen til at kontakte en af vores kunderådgivere på tlf. 3311 1512 eller via e-mail kunde@kommunekredit.dk

Share

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00