Ren­te­in­for­ma­tion

I løbet af august har de lange markedsrenter været stigende på begge sider af Atlanten. Meget af stigningen skyldes den fortsatte usikkerhed om olieprisen og de afledte effekter på inflationen. Den amerikanske centralbank (FED) har konstateret, at inflationen i USA har ligget over FEDs mål på 2 pct. i flere år. Forventningen til en ren­te­for­hø­jel­se på 0,25 procentpoint til 3,75-4 pct. på det kommende møde i FED den 16. september er lige nu 50/50. Det har presset de lange amerikanske markedsrenter op på det højeste niveau i mange år.

I Europa er opmærksomheden også rettet mod udviklingen i inflationen. Den har været stigende over sommeren og ligger over den europæiske centralbanks (ECB) målsætning på 2 pct. Der er møde i ECB den 10. september, og her er konsensus i markedet, at ECB hæver renten fra de nuværende 2,25 pct. til 2,50 pct. Herefter er der nogen uenighed om yderligere ren­te­for­hø­jel­ser fra ECB på de kommende møder. Meget vil afhænge af udviklingen i Mellemøsten og påvirkningen af inflationen fra bevægelserne i energipriserne. De lange tyske renter er steget til det højeste niveau siden 2011 i løbet af august.

I Danmark har Nationalbanken været i markedet i løbet af august og støttet DKK mod EUR for op mod DKK 5,6 mia. Det har styrket DKK mod EUR en smule fra det svageste niveau i august, og markedet vurderer, at yderligere støtteopkøb kan blive aktuelt, såfremt DKK igen svækkes mod EUR. Der er lige nu ikke forventninger om, at Nationalbanken vil mindske ren­te­for­skel­len til ECB på 0,40 procentpoint, så en ren­te­for­hø­jel­se fra ECB på 0,25 procentpoint den 10. september vil blive mødt af en tilsvarende i Danmark fra 1,85 til 2,10 pct. De lange danske markedsrenter har fulgt udviklingen i Eurozonen og ligger på det højeste niveau i flere år. Kundernes renter i KommuneKredit har ligeledes fulgt samme udvikling.

Vejledende renter per løbetid for lån med fast rente

Disclaimer

Rentegrafen viser ren­te­ud­vik­lin­gen i KommuneKredits udlån med fast rente på forskellige datoer. Rentegrafen viser hele rentekurven dvs. fra 3 måneders løbetid til 30 års løbetid.

Grundlaget for pris­fast­sæt­tel­se af lån med fast rente i KommuneKredit er mar­keds­ren­ter­ne i det danske penge- og swapmarked. Swaprenter i DKK er de markedsmæssigt mest likvide og anvendte renter i det danske rentemarked.

Vil du vide mere?

Kontakt ad­mi­ni­stre­ren­de direktør, Jens Lundager.

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00