KommuneKredit præsenterer første effekter af ny finansieringsmodel i Delårsrapport 2025
KommuneKredit har i dag offentliggjort Delårsrapport 2025. Rapporten præsenterer de første effekter af ny finansieringsmodel, der forventes at give en årlig samfundsmæssig besparelse på omkring én mia. kr., når den er fuldt indfaset. Rapporten præsenterer også første lån til Grønlandske kommunale enheder, som blev gjort mulig efter aftale mellem Naalakkersuisut, den danske stat og KommuneKredit i begyndelsen af 2024.
Sammendrag
Periodens resultat før værdireguleringer og skat blev 338 mio. kr. Det er en stigning på 108 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvilket primært skyldes salg af vores ejendomme på Kultorvet 14 og 16.
Periodens totalindkomst udgjorde -139 mio. kr. mod -212 mio. kr. i samme periode sidste år.
Nettorente- og gebyrindtægter for første halvår 2025 udgjorde 439 mio. kr., hvilket er en stigning på 110 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år.
Værdien af det samlede udlån og leasing steg med 4,5 mia. kr. fra ultimo 2024 til 198.588 mia. kr. ved halvåret.
Egentlig kernekapital (CET1), der svarer til egenkapitalen, faldt til 10.004 mio. kr. fra 10.188 mio. kr. ved udgangen af 2024.
I mere end 125 år har KommuneKredit finansieret landets kommuner og regioner gennem udstedelse af obligationer på de internationale kapitalmarkeder. Den 26. marts 2025 blev denne finansieringsmodel ændret. Fremover køber staten KommuneKredits obligationer.
Den nye finansieringsmodel har resulteret i lavere finansieringsomkostninger og dermed priser på udlån og leasing, der i gennemsnit er et halvt procentpoint lavere end før. Det betyder en samfundsmæssig besparelse på omkring én mia. kr. årligt, når modellen er fuldt indfaset.
En besparelse, der i sidste ende kommer de danske borgere og skatteydere til gode.
De grønlandske kommunale enheder har siden starten af 2024 haft mulighed for at låne til projekter i KommuneKredit, mod garanti fra staten. Efter halvårets afslutning har vi ydet lån for 873 mio. kr. til grønlandske kommunale enheder.
Ny finansieringsmodel sætter spor
KommuneKredits resultat før værdireguleringer og skat blev 338 mio. kr. Det er en stigning på 108 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Resultatet dækker over samlede nettorenteindtægter for første halvår 2025 på 368 mio. kr., hvilket er en stigning på 32 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år; en ekstraordinær indtægt på 76 mio. kr., som skyldes salget af vores ejendomme på Kultorvet 14 og 16; samt administrationsomkostninger, der i perioden udgjorde 101 mio. kr. mod 99 mio. kr. i samme periode sidste år.
I første halvår 2025 har vi har haft negative værdireguleringer på -516 mio. kr. mod -502 mio. kr. i første halvår 2024. De negative værdireguleringer var forventede set i lyset af tidligere års store positive værdireguleringer. Som resultat heraf er totalindkomsten negativ ved halvåret med -139 mio. kr., som overføres i sin helhed til egenkapitalen, der herefter udgør 10.004 mio. kr. Det er
bestyrelsens målsætning, at indtjeningen skal sikre en passende kapitalisering, der svarer til en egenkapitalgrad på mindst 3 pct. Egenkapitalgraden på 4,0 pct. er på niveau med tidligere og indfrier bestyrelsens målsætning.
Forventninger til 2025
Vi nedjusterer forventningen til nettorenteindtægterne fra 750 mio. kr. til 650 mio. kr., pga. lavere udlånsrenter, som delvist er finansieret med obligationer, som vi har udstedt under den hidtidige model, og som forventes at slå igennem i nettorenteindtægterne i andet halvår. Vi har ligeledes justeret forventningen til nettoudlånet op fra 0,5 mia. kr. til 2,0 mia. kr., fordi nettoudlånet i første
halvår har været større end forventet, blandt andet 873 mio. kr. til grønlandske kommunale enheder. Vores forventninger til administrationsomkostninger på 215 mio. kr. er uændrede. Vi vurderer således, at resultatet for året før værdireguleringer og skat bliver 500 mio. kr. Med værdireguleringerne i første halvår 2025 på -516 mio. kr. er der sandsynlighed for, at totalindkomsten for året bliver negativ. Vi forventer fortsat at fastholde egenkapitalgraden på mindst 3 pct. både på kort og langt sigt.