Ny fi­nan­si­e­rings­mo­del for KommuneKredit

KommuneKredit henter fremover al finansiering via den danske stat og opnår dermed statens lavere fi­nan­si­e­rings­om­kost­nin­ger.

Der er i dag indgået en forståelse mellem den danske regering og KommuneKredit om, at den danske stat fremover finansierer KommuneKredit til statens fi­nan­si­e­rings­om­kost­nin­ger. Formålet er at sikre endnu lavere fi­nan­si­e­rings­om­kost­nin­ger for de danske kommuner, regioner og tilknyttede selskaber.

Den nye fi­nan­si­e­rings­mo­del betyder, at KommuneKredit fra i dag vil ophøre med at udstede obligationer på ka­pi­tal­mar­ke­der­ne. Fremover vil Danmarks Nationalbank, på vegne af den danske stat, være forpligtet til at finansiere KommuneKredit.

Forståelsen mellem den danske stat og KommuneKredit indebærer ingen ændringer i vilkårene for og sikkerheden bag de eksisterende obligationer udstedt af KommuneKredit. KommuneKredits ga­ran­ti­struk­tur er nærmere beskrevet her.

Læs forståelsen mellem den danske stat og KommuneKredit

Telekonference

I forbindelse med denne meddelelse afholder Jens Lundager, ad­mi­ni­stre­ren­de
direktør i KommuneKredit, og Henrik Andersen, direktør i KommuneKredit, en
telekonference (på engelsk) for investorer og sam­ar­bejds­part­ne­re tirsdag den 1. april 2025 kl. 16.00 UCT+1.

Tilmeld dig her, hvis du ønsker at deltage i tele­kon­fe­ren­cen

Kontakt

Ad­mi­ni­stre­ren­de direktør Jens Lundager
Telefon 33 69 76 22
jlu@kommunekredit.dk

Del

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00