Leasing: Brug MitID til log ind og le­ve­ran­ce­god­ken­del­ser

Når vi til efteråret lancerer en ny digital platform, Mit­Kom­mu­ne­Kre­dit, skal du bruge enten MitID eller MitID Erhverv, når du logger ind for at se oplysninger om dine leasingaftaler. Det samme gælder, når du skal godkende leverancer eller behandle lea­sing­kon­trak­ter, der udløber.

Det er helt op til dig, om du bruger MitID eller MitID Erhverv – begge fungerer lige godt. Vi bruger kun oplysningerne til at identificere dig, og ikke til andet. 

Læs om Mit­Kom­mu­ne­Kre­dit

Sikkerhed i dagligdagen

Vi har valgt en løsning, der understøttes af MitID og MitID Erhverv, fordi det sikrer, at det kun er medarbejdere hos jer, der har adgang til jeres oplysninger i Mit­Kom­mu­ne­Kre­dit, og at vi ved, hvem hos jer der godkender leverancer. Det skaber med andre ord høj sikkerhed for både jer og for os. 

Kom god i gang

Første gang du logger ind, bliver du automatisk ført gennem en enkel digital proces, hvor du blot skal logge ind med MitID og godkende med din nuværende adgangskode. Herefter bruger du udelukkende MitID, når du logger ind. 

Når det kommer til le­ve­ran­ce­god­ken­del­ser eller håndtering af leasingaftaler, der udløber, minder processen meget om den du kender i dag – den bliver bare lidt lettere. Og her bliver du også hjulpet igennem digitalt.

Vi håber, at du tager godt imod ændringerne, og at du får glæde af de nye muligheder, platformen giver. Og vi er naturligvis klar til at hjælpe, hvis du får brug for det.

Share

Kontakt os

Vil du høre mere om mulighederne for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00