KommuneKredit yder ikke længere lån til fjernvarmeunits
KommuneKredit kan ikke længere finansiere udgifter til fjernvarmeunits. Ændringen skyldes Forsyningstilsynets afgørelse, der blev offentliggjort den 8. maj 2024, og som fastslår, at fjernvarmeunits ikke anses for at være en del af den kollektive varmeforsyning.
Afgørelsen betyder, at kommunen ikke kan stille garanti for lån til at finansiere units i fjernvarmeområder, som er projektgodkendt af kommunen efter den 30. april 2024 og dermed, at KommuneKredit ikke kan yde lån til den type investering.
Ved spørgsmål er du naturligvis altid velkommen til at tage fat i en af vores kunderådgivere på tlf. 3311 1512 eller via e-mail: kunde@kommunekredit.dk