KommuneKredit udsteder ny 5-årig obligation i USD og gennemfører tilbagekøb

KommuneKredit gennemførte 3. juni 2020 en ny ben­ch­mar­kud­ste­delse på USD 1 mia. og et samtidigt tilbagekøb i to udestående ben­ch­mar­kud­ste­del­ser i USD.

Meddelelsen om tilbagekøbet i de to udestående udstedelser blev offentliggjort 2. juni 2020 samtidig med mandatet for en ny 5-årig udstedelse i USD. Der blev åbnet officielt for tegning af de nye 5-årige obligationer 3. juni 2020. Baseret på foreløbige til­ken­de­gi­vel­ser om tegningsønsker fra en række internationale investorer for mere end USD 2 mia., blev udbudsprisen for de nye obligationer indikeret til ”USD mid-swaps +28 bps area”. I løbet af 40 minutter var der indkommet tegningsønsker for mere end USD 3,6 mia. Der blev derfor lukket for tegningen allerede kl. 10.20 dansk tid, og prisen på obligationerne blev fastsat til mid-swaps +26 bps.

Læs flere detaljer om udstedelsen i den engelske pres­se­med­del­else her.

Tilbuddet om tilbagekøb i to eksisterende USD ben­ch­mar­kud­ste­del­ser blev også godt modtaget i markedet. Resultatet blev et samlet tilbagekøb på USD 191 mio.

Læs den officielle meddelelse på engelsk om resultatet her.

Udstedelsen og tilbagekøbet var arrangeret af Barclays, BNP Paribas, JP Morgan og TD Securities.

Vil du vide mere?

Kontakt ad­mi­ni­stre­ren­de direktør, Jens Lundager.

Del

Kontakt os

Vil du høre mere om jeres muligheder for at finansiere lokale projekter eller investeringer, er du velkommen til at kontakte vores kundeafdeling.

Vores telefoner er åbne

Mandag til torsdag
09:00 – 16:00
Fredag
09:00 – 14:00