Folketinget vedtager ny lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
Tirsdag den 18. april 2023 vedtog Folketinget enstemmigt en ny lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Den nye lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, der skal styrke de regulatoriske rammer for KommuneKredit, ændrer ikke den grundlæggende KommuneKredit-model og påvirker ikke KommuneKredits rettigheder og forpligtelser, herunder nuværende låneaftaler, der fortsætter uændret under den nye lov.
Finanstilsynet fører tilsyn
Loven etablerer en balanceret model for regulering og tilsyn, der i 2019 overgik fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Det betyder, at KommuneKredit skal overholde samme regler som andre finansielle virksomheder på de områder, som er relevante i forhold til KommuneKredits særlige virksomhed, og ud fra et proportionalitetsprincip. Det skal Finanstilsynet fremover føre tilsyn med.
Åbner for lån til Grønland og Færøerne
Den nye lov åbner desuden for, at KommuneKredit kan yde lån til grønlandske og færøske kommuner og visse kommunale enheder mod fuld garanti fra den danske stat. De grønlandske og færøske kommuner, som optager lån i KommuneKredit, bliver ikke medlemmer af foreningen.
Læs den nye lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark her.
Abonnér på nyt fra KommuneKredit
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.
Abonnér på nyt fra KommuneKredit
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.