Kompetent
I KommuneKredit er vi gode til at bringe vores faglighed i spil og bruge vores specialviden, så den er værdiskabende for vores kunder. Vi holder os opdaterede og uddanner os løbende, så vores samarbejdspartnere og kunder kender os som en kompetent og professionel sparringspartner.
Løsningsorienteret
I KommuneKredit er vi gode til at drive processer på en effektiv måde og til at nå i mål. Vi tilpasser metoder og løsninger, når de ikke fungerer efter hensigten. Vi har blik for den samlede opgave og stræber efter at gøre tingene så enkelt som muligt.
Ansvarlig
I KommuneKredit følger vi opgaverne til dørs, og vi tænker langsigtet og på vores kunders vegne. Vi har fokus på, at vi altid skal kunne stå på mål for vores ageren, og at vores handlemåde er så gennemsigtig som mulig hele vejen igennem.
Rummelig
I KommuneKredit vil vi hinanden det bedste, og vi spiller hinanden gode – til gavn for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er åbne overfor forandringer, og vi er gode til at rumme hinandens viden for at kunne danne en helhed. Vi har respekt for trufne beslutninger, og når vejen er sat, følger vi den og bakker op.