Jurist til KommuneKredit

Kunne du tænke dig at arbejde som intern juridisk rådgiver i kommunernes og regioners særlige kreditinstitut – en spændende finansiel virksomhed i rivende udvikling?

Vi søger en dygtig cand.jur., nyuddannet eller med få års erfaring, som har drive og lysten til at blive en bredt funderet jurist med forretningsforståelse.

 

Du bliver en del af juridisk afdeling (pt. 6 medarbejdere), hvor du refererer til chefjuristen. Afdelingen bistår virksomheden med juridisk rådgivning og varetager derudover direktions- og bestyrelsesbetjening samt ansvaret for ”facility management”. Vi lægger vægt på høj faglighed og har store ambitioner. Samtidig er vi en afdeling med en uhøjtidelig omgangstone, hvor samarbejde, engagement og humør er i top.

 

Dine opgaver

Du skal med sparring fra afdelingens andre jurister bidrage til omstillingen til en moderne virksomhed, der lever op til normer og krav for såvel en veldrevet finansiel virksomhed som for en virksomhed med offentligt ejerskab. Det betyder, at du skal løse meget alsidige opgaver inden for både offentligretlige og privatretlige områder – samt spændingsfeltet herimellem.

 

Eksempler på opgaver:

  • Kontraktgennemgang
  • Kontraktstyring, herunder udvikling af ny struktur og systematik herfor
  • Forskellige typer projektarbejde, fx vedr. overholdelse af databeskyttelses-lovgivning
  • Bidrag til opdatering af obligationsudstedelsesprogrammer på engelsk

 

Dine kvalifikationer

  • Du er fagligt stærk, grundig og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet
  • Du arbejder selvstændigt og er samtidig god til at modtage og give feedback
  • Du kommunikerer præcist, letforståeligt og modtagerorienteret
  • Du er initiativrig og har lysten og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye områder – og at komme i mål med opgaverne
  • Du har gode samarbejdsevner og har nemt ved at opbygge relationer med kollegaer på alle niveauer i organisationen

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job med ansvar og indflydelse i en mindre organisation med kort vej til beslutningerne
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsmiljø er i top, med en god beliggenhed i hjertet af København tæt på Nørreport Station
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • En række personalegoder såsom en fordelagtig arbejdsgiverbetalt pensionsordning, bonusordning, sundhedsforsikring, 6 ugers ferie og betalte kutymefridage, forhøjet ferietillæg, kantineordning og massageordning.

 

Hvem er vi?

Vi er en finansiel virksomhed, som stiller langsigtet og bæredygtig finansiering til rådighed for investeringer i det danske velfærdssamfund. Målt på balancen er KommuneKredit blandt de største finansielle virksomheder i Danmark. Kommune­Kredit er organiseret som en forening med danske kommuner og regioner som medlemmer. Finansieringen er demokratisk forankret og stilles til rådighed på non-profit basis.

 

For mere information, se: www.kommunekredit.dk

 

Interesseret?

Send din ansøgning, vedlagt karakterudskrift og CV, til hr@kommunekredit.dk med emnet ”Jura” senest den 17. februar 2020. Vi forventer at holde 1. samtalerunde tirsdag 3. marts 2020 og 2. samtalerunde fredag den 13. marts 2020. Tiltrædelse er snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefjurist Helene Vinten på tlf. 33697690 eller seniorjurist Tobias Schmidt på tlf. 33697687.