Skybruds- og klimaprojekt i København

københavn
Sankt Annæ projektet i København omfatter en renovering, trafiksanering og klimasikring af både Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og Nyhavns solside fra Toldbodgade til havnen. Også Kvæsthusmolen er renoveret, og en underjordisk parkeringskælder etableret.
Bag projektet, der blev indviet i 2016, står Realdania, Københavns Kommune og HOFOR. Desuden har en række private fonde støttet projektet.

 

KommuneKredit har ydet finansiering til HOFOR og Københavns Kommune i forbindelse med projektet.

 

”Projektet lever i høj grad op til HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer. Og vi er glade for samarbejdet med KommuneKredit, som gør sådanne projekter mulige”, siger Carsten Cronqvist, Programleder i HOFOR for Skybrudssikring og Klimatilpasning.

 

Siden 1902 har Københavns Kommune hvert år hædret en række byggerier og bymiljøer, som et udvalg finder særligt smukke og bidragende til oplevelsen af København. Sankt Annæ Plads var blandt de syv byggerier, der i 2016 modtog prisen for et miljø, der bidrager særligt positivt til København.

 

Sankt Annæ Plads er et vigtigt eksempel på, at en stor samfundsinvestering kan tjene flere formål: sikring af byen mod oversvømmelser og indretning af nye og spændende byrum med muligheder for at skabe byliv og livsglæde.

Det er måske ikke noget, man lægger mærke til ved første øjekast, men skybrudsristene gør en stor forskel, når regnvand skal ledes væk. En ”flod” i midten af pladsen fører skybrudsvandet ud i havnen.
Hvis du vil høre mere om finansieringsmuligheder i KommuneKredit så kontakt vores kundeafdeling på kunde@kommunekredit.dk
 Læs mere om vores leasing.
københavn1
Læs flere fortællinger fra vores kunder her.