Padel til folket

Tåsinge Tennis og Padel Klub havde en drøm om at gøre padel tilgængeligt for alle, men manglede økonomisk støtte til at bygge en padelhal. Blandt andet med finansiering fra KommuneKredit lykkedes det at realisere drømmen, som nu skaber værdi for klubbens medlemmer og lokalsamfundet.
Muligheden for at spille padel har indtil nu været for de få. Der findes allerede padelhaller i landet, men de fleste bliver drevet af private, som tager en pæn timebetaling for leje. Nu har Tåsinge Tennis og Padel Klub bygget en padelhal med en ambitiøs plan om at gøre padel til en sport for alle. Men projektet stod over for en stor udfordring: Manglende finansiering.

 

Klubben havde stablet pengene på banen gennem fonde, men kæmpede for at skaffe de sidste 3,5 millioner kroner. Med garanti fra Svendborg kommune kunne KommuneKredit træde ind på banen med finansiering og hjælpe med at få de sidste penge i hus:

 

Om det er store eller små lån, så bidrager vi gerne. Det gælder både, når vi udsteder lån til store projekter som eksempelvis fjernvarmeudbygninger, plejeboliger og letbaner. Eller små foreninger der ønsker at realisere gode lokale idéer som padelbaner og lignende.

Bettina Hedegaard Petersen
Senior Kunderådgiver i KommuneKredit

 

Værdi for lokalsamfundet

Drømmen om billig padel spirede på Tåsinge og blev til en padelhal med fire baner, som i dag skaber trivsel, sundhed og fællesskab for klubbens 1.000 medlemmer og resten af lokalsamfundet. For padel er en sport, der kan spilles af alle. Uanset alder og niveau. Derfor er en af ildsjælene bag projektet også lykkelig, for at det blev til virkelighed:

 

Det var en udfordring at skaffe penge til projektet. Derfor var det også fantastisk, da vi blev præsenteret for en hurtig og nem løsning i KommuneKredit. For byggekreditten var i sidste ende nok forskellen på, om projektet ville blive til noget eller ej”

Søren Filskov Madsen

Suppleant i bestyrelsen for Tåsinge Tennis og Padel Klub

 

I dag er Tåsinge Tennis og Padel Klub det billigste sted at spille padel i Danmark med den første foreningsdrevne padelhal. På Tåsinge har man givet padel til folket.

Låntager: Tåsinge Tennis og Padel Klub

 

Garant: Svendborg Kommune

 

Lånesum: 3,5 mio. kr.

Hvis du vil høre mere om finansieringsmuligheder i KommuneKredit så kontakt vores kundeafdeling på kunde@kommunekredit.dk
Er I en mindre klub, der skal tage et lån?

Så er vi klar til at hjælpe.

Læs mere om vores garantilån her.

Læs flere fortællinger fra vores kunder her.