Lokal udvikling og vækst på Samsø

Samsoefaerge web
Samsø Rederi, som er et kommunalt samsk rederi, har siden 2014 varetaget sejladsen mellem Sælvig og Hou færgehavne. Rederiet indsatte i marts 2015 en nybygget og større færge, Prinsesse Isabella. Den nye færge har øget kapaciteten fra 90 til 160 biler. Færgen, som også blev finansieret af KommuneKredit, sejler på flydende naturgas og bidrager på den måde til at nedbringe CO₂-udslippet.
Med den nye færge opstod der et behov for udbygning af Sælvig og Hou færgehavne. Ombygningen af Sælvig Færgehavn har udvidet havnearealet med mere end 10.000 m2, som giver plads i opmarchbanerne til 160 biler, tosporet frakørsel fra færgen og 90 nye parkeringspladser. Samtidig blev færgelejerne i begge havne ombygget, så de passede til den nye færge. Blandt andet blev der investeret i broklapper, fendersystemer og automatiske fortøjningsanlæg.

 

Teknisk forvaltningschef, Søren Stensgaard fortæller, at udbygningen af Sælvig og Hou færgehavne har stor betydning for lokalsamfundet: ”En god forbindelse til fastlandet understøtter den lokale udvikling og vækst”, siger han. ”Mange årtiers fald i befolkningen er bremset helt op, og der er udsigt til, at flere vælger at bo på Samsø – og her er de forbedrede transportforbindelser til og fra øen en afgørende faktor,” fortsætter han.

 

KommuneKredits finansiering har været afgørende for projektet ifølge kommunens økonomichef, Alexander Janz: ”Vi valgte KommuneKredit, fordi de var garant for en meget lav fast rente – og i øvrigt var en rigtig god samarbejdspartner i processen omkring finansieringsmuligheden helt fra start.”

Bygherre: Samsø Kommune

 

Byggeperiode: Opstart 2014

 

Lånefinansiering: 54,1 mio. kr.

 

Låneprodukt: Projektet er finansieret med en byggekredit i opførelsesfasen, hvoraf 45,8 mio. kr. er konverteret til et fastforrentet lån med basisrente,
som afvikles over 25 år.

Hvis du vil høre mere om finansieringsmuligheder i KommuneKredit, så kontakt vores kundeafdeling på kunde@kommunekredit.dk
 Læs mere om vores låneproces.
samsø2
Læs flere fortællinger fra vores kunder her.