KommuneKredit finansierer nyt vandværk i Snekkersten, der skal minimere risikoen for forurening og urenheder.

 

Lukkede vandtanke i rustfrit stål, der er placeret over jorden. Store vinduespartier, som giver mulighed for at få et kig ind til produktionsanlæggene. Vedligeholdelsesfrie metalplader i rustrøde farver. Alt dette udgør Snekkerstens nye vandværk, som skal erstatte de to ældre vandværker i Snekkersten og Espergærde, som ikke længere lever op til fremtidens krav. Målet med det nye vandværk er en minimering af risikoen for forurening og urenheder samt øget hygiejne, idet det nye vandværk bliver lettere at inspicere og vedligeholde end de to gamle.

Det nye vandværk indfører ny teknologi, som opfylder fremtidens krav om teknologi og sikkerhed. Eksempelvis sker iltningen og filtringen i lukkede trykfiltre, hvilket betyder, at risikoen for forurening af vandet mindskes. Det nye vandværk i Snekkersten er derfor ikke kun smart og nyt – det er også fremtidssikret og forventes at sikre og fastholde en høj standard af vandkvalitet i mange år.

 

Byggeriet er finansieret af KommuneKredit, og budgettet omfatter nedrivning af det nuværende vandværk, som det nye skal erstatte.

 

Vandværket forventes at stå klart i december 2019. Nedrivningen af det gamle værk afsluttes medio 2020.

 

FAKTA

Låntager: Forsyning Helsingør Vand A/S

 

Byggeperiode: 2018-2020

 

Finansiering: lån med løbetid på 20 år

Vil du vide mere?

KommuneKredit finansierer mange vandprojekter i de danske lokalsamfund. Vil du vide mere om projekter finansieret med grønne lån?

 

Se listen her: Green loans: eligible projects