Leasingproces for selskaber, foreninger og institutioner
Selskaber, foreninger og institutioner, der varetager en offentlig opgave, kan finansiere driftsmidler og ejendomme med leasing, når der er stillet en kommunal eller regional garanti – når det kommer til forsyningsselskaber dog kun driftsmidler. Her på siden får du et overblik over processen for at indgå en aftale om leasing.
For at få en leasingaftale i KommmuneKredit, skal I bede jeres kommune eller region om at stille garanti for leasingaftalen. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der træffer beslutningen om at stille garanti.
I kontakter os
I kontakter os for at høre om mulighederne for at få en leasingaftale. I kan lette processen ved at forberede svar på følgende spørgsmål: Hvad skal I lease til? Hvor meget skal I have finansieret?
Vi følger op
Vi beder jer om forskellige former for dokumentation for at sikre os, at formålet med leasingaftalen er inden for rammerne af lovgivningen.
I vælger leverandør
I vælger selv leverandør og forhandler priser, leveranceforhold mv.
Vi tjekker ejerforhold
Vi skal - ligesom andre finansielle virksomheder - sikre os, at vi overholder hvidvasklovgivningen. Vi skal blandt andet kunne dokumentere, hvem jeres reelle ejere er. Har vi ikke de nødvendige oplysninger, indhenter vi dem nu.
I får tilsendt en leasingaftale
Når vi har sikret os, at vi har de rette informationer, modtager I en leasingaftale til underskrift.
I gennemfører købet
Med leasingaftalen i hånden kan I gennemføre købet hos den leverandør, I har valgt. Husk at oplyse leverandøren om leasingaftalens A-nummer, da det skal stå på fakturaen, når vi får den fra leverandøren.
I godkender leverancen
Når vi modtager fakturaen fra jeres leverandør inkl. A-nummeret, får I et link til vores hjemmeside, hvor I skal godkende leverancen.
Vi betaler
Vi betaler jeres leverandør og sender derefter en anmodning om betaling af den første leasingydelse til jer.