De seneste 18 måneder har primært været præget af renteforhøjelser, når man ser det med økonomiske briller. Efter en lang periode med meget lave renter hos centralbankerne, og endda negative for nogle, begyndte centralbankerne i starten af 2022 at hæve renterne igen. Det skyldes primært en markant stigning i inflationen til langt over centralbankernes målsætning på ca. 2 %. En anden bekymring i markederne har været den tilbagevendende diskussion i USA om at hæve gældsloftet. Efter lange politiske forhandlinger blev gældsloftet i maj suspenderet frem til starten af 2025, og markedets opmærksomhed kan igen rettes mod inflation og mulige renteforhøjelser.

 

 

Delvis ubegrundet frygt for økonomisk opbremsning

I lyset af den høje inflation og centralbankernes bestræbelser på at bekæmpe den gennem renteforhøjelser har opmærksomheden været rettet mod risikoen for, at den globale økonomi bremser op og fører til en økonomisk tilbagegang i USA og Eurozonen, som kan sprede sig globalt. Det har foreløbigt ikke materialiseret sig. Den globale økonomi er sat lidt på pause gennem en opbremsning i Eurozonen og svagere vækst i USA i starten af 2023. Ser man ind i 2. halvår er der dog en reel risiko for en mindre og kortvarig recession globalt set. Beskæftigelsen er forsat stærk i USA, Eurozonen og Danmark på trods af svagere vækst, og der er ikke forventninger om en større stigning i ledigheden i løbet af resten af 2023. Der har blandt økonomer og analytikere været drøftelser om, hvor lang tid der går, før økonomien bliver ramt af de forhøjede renter. Der er ikke fuldstændig enighed om det spørgsmål.

 

Stigningen i inflationen aftager

Hvad der til gengæld er større enighed om, er, at inflationen igen er faldende. Det var primært den kraftige stigning i de globale energipriser, der pressede inflationen i vejret i 2022. I takt med en gradvis normalisering af energipriserne er bidraget fra energi faldet betydeligt, hvilket viser sig i de månedlige inflationstal. Senest er inflationen i Danmark faldet til 2,9 % på årsbasis i maj efter at have ramt 10 % i eftersommeren 2022. Samme tendens viser sig i andre lande som USA, Tyskland og Frankrig.

 

Er renteforhøjelserne sat på hold?

Vi står nu på tærsklen til 2. halvår 2023, og der er forventninger til, at centralbankerne vil være mere afventende med renteforhøjelser i de kommende 6 måneder. På FED’s møde den 14. juni blev renten som forventet ikke ændret. Samtidig signalerede FED, at deres rentebeslutninger er meget afhængige af udviklingen i nøgletal som inflation, ledighed og økonomisk vækst. Hvis der opstår afvigelser i disse nøgletal, forbeholder FED sig muligheden for igen at hæve renten. Fra ECB’s møde den 15. juni var beskeden lidt anderledes. Her blev renten som ventet hævet med 0,25 %, og ECB signalerede, at der kan være yderligere renteforhøjelser på det kommende møde i juli, før ECB holder pause med forhøjelser. Også for ECB gælder det, at de økonomiske nøgletal – især inflationen – spiller en stor rolle i deres rentebeslutninger. Samlet set er der forventninger blandt analytikere, som KommuneKredit er i kontakt med, til, at centralbankerne er tæt på at være ved slutningen af renteforhøjelserne, mens det fremhæves, at renterne forventes at ligge på det nuværende niveau eller tæt på i de kommende 1-2 år. Dermed er rentenedsættelser ikke længere et aktuelt tema for 2023 og 2024, vurderer analytikerne.

 

I forbindelse med den seneste renteforhøjelse i ECB, hævede Nationalbanken også renten med 0,25 %. Markedet forventer, at Nationalbanken vil følge mulige kommende renteforhøjelser fra ECB, da kronen handler på et stabilt niveau. Nationalbanken har ved tidligere forhøjelser af renten fra ECBs side hævet renten mindre end ECB for at øge renteforskellen til euro og dermed stabilisere en meget stærk krone. Forskellen i de pengepolitiske renter mellem kroner og euro er for nuværende på 0,4 %.