Hvad siger krystalkuglen om 2020?

Et bevægeligt år 2019 lakker mod enden. Der er dog ikke lagt op til, at julefreden sænker sig over de finansielle markeder i sidste halvdel af december. Der har både været møde i den amerikanske centralbank (FED) (den 10-11. december) og i ECB (den 12. december), samt parlamentsvalg i Storbritannien (UK) (den 12. december). Det er sidstnævnte, der har haft mest indflydelse på, hvordan året 2019 slutter rent finansielt.

 

Valget til det britiske parlament resulterede i, at premierminister Boris Johnsons konservative parti vandt et absolut flertal i parlamentet, og vi kan derfor forvente, at Brexit er på vej den 31. januar 2020. Den genforhandlede udtrædelsesaftale med EU kan allerede komme til afstemning i det nye parlament den 20. december, og dermed vedtager UK at forlade EU ultimo januar. Der er herefter en udtrædelsesperiode på 11 måneder frem til slutningen af 2020, hvor der skal forhandles om det fremtidige handelsforhold mellem UK og EU. Den periode kan forlænges til 31. december 2022, men det skal aftales mellem UK og EU inden 30. juni 2020. Her har Boris Johnson gentaget, at der kommer ikke til at være tale om en forlængelse. Tager man i betragtning, at det har taget 7 år for EU at udarbejde en handelsaftale med Canada, så er det meget optimistisk at forvente, at UK kan lave en aftale med EU på 11 måneder. Det kan betyde, at der alligevel opstår en risiko for et hårdt Brexit, hvor al handel skal foregå efter WTO´s regelsæt på told og handelsrestriktioner. Det er noget mere kompliceret for begge parter. Hele Brexit problematikken har allerede betydning for den økonomiske udvikling i EU og UK, og det ventes at påvirke udviklingen i årene fremover. Så Brexit vil fortsat være højt på markedets risikodagsorden i 2020.

 

Fra mødet i FED tegner det til, at de 3 rentenedsættelser på hver 0,25% i løbet af i år ikke vil fortsætte, når kalenderen siger 2020. FEDs rente ender året på 1,50-1,75%. FEDs rentekomité virker tilfreds og mindre bekymrede over den økonomiske udvikling i USA nu og i de kommende år. USA har den laveste ledighed i 50 år, uden at der er kommet et stærkt opadgående pres på lønningerne og dermed også inflationen. Det får FED til at holde pause i den nedadgående spiral i deres toneangivne renter. Markedet venter, at der skal ske en markant forværring af udsigterne for amerikansk økonomi, før FED igen vil overveje at rykke på renten.

 

Fra ECB lyder der også nye toner. Den hidtidige chef, Mario Draghi, er blevet afløst af den tidligere chef for den internationale valutafond IMF, Christine Lagarde, for de næste 8 år. Hun sad for bordenden for første gang ved mødet i ECB den 12. december. Som ventet blev renten holdt uændret på -0,50%, og der ventes ikke at blive ændret på det i løbet af 2020. ECB er begyndt at opkøbe obligationer i Eurozonen igen, denne gang for op til EUR 20 mia. pr. måned, efter en nøje bestemt fordeling på de enkelte landes obligationsmarkeder, indtil renten igen vil blive hævet. Det har sandsynligvis lange udsigter. ECBs egen økonomiske prognose peger på, at den økonomiske vækst holder sig i overkanten af 1% næste år, mens inflationen kun langsomt vil tiltage fra 1,2% i år til 1,6% i 2022. Det er stadig under ECBs målsætning på ”under, men tæt på 2%”. Lagarde fremhævede på mødet, at ECB i løbet af 2020 vil færdiggøre den strategiske analyse af de pengepolitiske rammer og værktøjer og inddrage den grønne omstilling i ECBs arbejde. Herefter kan der muligvis ventes nogle ændringer i ECBs målsætninger indenfor forskellige politikker, men det forventer markedet at kunne blive klogere på i løbet af det nye år. Desuden ventes Lagardes tiltræden at betyde mere konsensus i beslutningerne fra ECB, end der har været i Draghis sidste par år.

 

Et andet tema, der har været højt på dagsordenen i år, er klimaforandringer. Det ventes at være et af de kommende års vigtigste temaer – også i de finansielle markeder. Flere analyser peger på, at klimaforandringerne kan give en påvirkning af de globale renter. EU har en klar målsætning om at reducere drivhuseffekten markant de næste 10 år, og den danske regering har ligeledes et ambitiøst klimamål frem til 2030. Udstedelsen af grønne obligationer ventes at eksplodere de kommende år, og generelt set vokser omkostningerne til at bekæmpe effekterne af det ændrede klima stærkt for tiden. Markedet venter, at det kommer til at forstærkes de kommende år.

 

Et af de største usikkerhedsmomenter i de finansielle markeder i løbet af 2019 har været handelskonflikten mellem USA og Kina. Markedet venter, at det også kan være et vigtigt tema i 2020 til trods for, at parterne den 13. december bekendtgjorde, at de var nået frem til en ”første delaftale”. Aftalen ventes først endelig at blive udmøntet og underskrevet til januar, men ser i skrivende stund ud til bl.a. at indeholde både reduktion i toldsatserne fra begge sider samt voksende kinesisk køb af amerikanske landbrugsvarer. Markedet har modtaget nyheden om den ”første delaftale” positivt. Risikoappetitten er voksende, aktiemarkederne er i ny rekord, og statsrenterne er svagt stigende. Selv om aftalen tilsyneladende er i hus, når disse linjer læses, er der stadig mange udeståender tilbage, før konflikten endelig er lagt på hylden. De kommende forhandlinger om ”anden delaftale” ventes at omfatte mere følsomme emner som Huawei, hel afskaffelse af gensidig told på en lang række varer, yderligere forhandlinger om intellektuelle rettigheder og forskel i statens ejerskab af udenlandske virksomheder i de 2 lande. En ”første delaftale” har dog vist, at parterne er klar til at indgå bindende aftaler, når det gælder, selv om det kan tage lang tid at få alle aspekter af konflikten til at blive løst. I løbet af året har der været bevægelser i USD, særligt mod EUR, i forbindelse med handelskonflikten, ligesom de amerikanske og øvrige globale renter  har været noget bevægelige.

 

For 2020 kan de ovenstående temaer medføre, at særligt de lange markedsrenter fortsat kan være bevægelige, og det kan ventes at få en afsmitning på de danske renter. Det betyder dog ikke, at der ventes markante rentestigninger i 2020. For Danmarks vedkommende venter markedet, at de 10-årige statsobligationsrenter bevæger sig op mod 0,0% fra de nuværende -0,3% i løbet af 2020. For de kortere løbetider ventes stigningen at være noget mindre. Danmark ventes at følge tendensen fra Tyskland og det øvrige Euroområde.

 

Det er værd at bemærke, at markedet har haft rentestigninger på menuen de senere år, og her har markedet ikke rigtig ramt skiven. Det blev bl.a. tydeliggjort af en artikel i Dagbladet Børsen for kort tid siden, hvor flere danske økonomers forventninger om stigende renter de seneste år blev holdt op mod den faktiske udvikling, hvor renterne faktisk er faldet.

 

Det kan ventes, at de ovennævnte temaer vil lægge kimen til en bedre økonomisk udvikling, særligt i USA og Kina over de nærmeste år. Det vil især være en fortsættelse af afviklingen af handelskonflikten mellem Kina og USA, der kan få den økonomiske udvikling til at forbedres. Samtidig ventes hverken ECB eller FED at ændre på de korte renter før kalenderen siger 2021, hvilket er med til at stabilisere rentemarkederne. Brexit kan ende med en form for hårdt Brexit (UK forlader EU endeligt uden en ny handelsaftale) i slutningen af december 2020. Det kan undervejs i forløbet give lidt skvulp i renterne og særligt i GBP, men det ventes mest at påvirke UK og i mindre grad resten af Europa.