Et kig i krystalkuglen for resten af 2019

Sammenligner man det forløbne år – 2018 med det forrige år 2017 – har der været et markant skift set ud fra en økonomisk betragtning. Hvor der i 2017 aldrig havde været færre lande i verden, der var i recession ved udgangen af året, og den økonomiske fremdrift var udtalt i de større økonomier anført af USA og Eurozonen, så har 2018 vist et andet billede. Langt ind i 2018 så udviklingen ganske pæn ud, så det var primært i anden halvdel af 2018, hvor det globale opsving slog sprækker af flere årsager, og det billede er fortsat ind i det første kvartal af 2019. Spørgsmålet er, om det svagere billede varer ved i resten af året og kan fortsætte ind i 2020. For at prøve at besvare det spørgsmål er man nødsaget til at se på de faktorer, der i første omgang var medvirkende til at bremse væksten tilbage i 2018.

 

Blandt de væsentlige årsager var den amerikanske præsident Trumps beslutning om at presse Kina til en, efter amerikansk opfattelse, mere rimelig handelsbalance. Gennem årtier var det amerikanske handelsunderskud med Kina vokset. For Trump var denne situation uholdbar, så der blev i første omgang indført 10% ekstra told på en række kinesiske importvarer med en mulighed for at forhøje dem til 25% efter 1. marts 2019. Kina gjorde umiddelbart efter gengæld ved ligeledes at lægge told på en række amerikanske varer. Det fik markedet til at bekymre sig om en svækkelse af den globale handel, da Trump også nævnte, at der kunne komme told på de biler, USA importerer fra EU. Han ønskede også en ny handelsaftale mellem USA, Mexico og Canada, mens handelsaftalen med en række asiatiske lande blev droppet. Om end flere handelsaftaler trods alt er blevet fornyet og mulige toldsatser på importerede biler fra bl.a. EU først skal besluttes medio maj, er der et vigtigt udestående. Det er de nuværende forhandlinger mellem Kina og USA om en handelsaftale, der kan tilgodese begge parter. I skrivende stund ser det ud til, at der tegner sig en aftale om handel og intellektuelle rettigheder indenfor den næste måned. Der er en forventning om et topmøde mellem de amerikanske og kinesiske ledere i slutningen af april, så en aftale forventes at være på plads inden. Det vil formodentlig også over tid fjerne den ekstra told på kinesiske importvarer i USA og amerikanske importvarer i Kina.

 

Som et resultat af handelskonflikten var der ekstra stor aktivitet, lige inden toldsatserne trådte i kraft og dermed mindre handel med de nye højere toldsatser. Det har fået industriproduktionen og erhvervstilliden i industrisektoren globalt set til at bremse op og dermed være medvirkende til at reducere væksten. Samtidig faldt flere af de toneangivne globale aktieindeks ganske betydeligt i slutningen af 2018 bl.a. som følge af usikkerheden om handelskonflikten.

 

En handelsaftale og en reduktion i toldsatserne kan være medvirkende til, at den globale økonomiske vækst igen får luft under vingerne.

 

En anden faktor, der har skabt usikkerhed de seneste kvartaler, er Storbritanniens (UK) udmeldelse af EU – i medierne ofte benævnt Brexit. Som bekendt stemte UK ja til at forlade EU ved folkeafstemningen den 23. juni 2016. Først i slutningen af marts 2017 besluttede den britiske regering at udløse EU-aftalens artikel 50, som betyder, at UK forlader EU 2 år senere, nærmere betegnet den 29. marts 2019. Theresa Mays konservative regering blev ved det seneste parlamentsvalg i 2017 afhængige af det Nordirske parti DUPs 10 mandater for at opnå flertal, og det har vanskeliggjort processen med Brexit, særligt hvad angår grænsen mellem Irland og Nordirland efter Brexit. Forløbet de seneste måneder har været beskrevet i flere udgaver af KommuneKredits Markedsinformation, og usikkerheden om, hvilken aftale UK får med EU, består helt til det sidste. En aftale med EU om at forlade EU ”i god ro og orden” vil være medvirkende til, at erhvervslivet igen ventes at se mere positivt på de økonomiske udsigter for særligt EU og UK.

 

Der er valg til EU-parlamentet i maj. For Danmarks vedkommende afholdes valget den 26. maj. Der har været optræk til, at protestbevægelserne i flere lande ville få en pæn fremgang og potentielt vanskeliggøre det fremtidige samarbejde i parlamentet. Det er særligt i Italien og Frankrig, der er en voksende modstand mod EU, men også i Tyskland er modstanden stigende. Som det ser ud lige nu, har modstanden toppet, men der ventes stadig at blive valgt næsten 200 ud af 705 parlamentarikere, der må siges at tilhøre protestfløjen. Det kan sagtens blive en minoritet, der kan få indflydelse på sammensætningen af den nye EU-kommission, såfremt protestbevægelserne kan enes.

 

Skal man kort se på pengepolitikken i Europa forventes det, at den europæiske centralbank (ECB) alligevel ikke hæver renten i løbet af 2019. Med ECBs udmelding fra mødet i marts, at den økonomiske udvikling i Eurozonen for tiden er for svag til at bære en stigende rente, venter markedet først en forhøjelse af renten fra ECB i 2020. Det ventes at få de korte europæiske markedsrenter til at fortsætte på det nuværende lave niveau i 2019. Det samme er tilfældet for de korte danske renter.

 

Ser man på amerikansk økonomi, ser situationen bedre ud end i Europa. Den amerikanske centralbank (FED) har hævet renten flere gange med 0,25% (første gang i december 2015 og med 0,25% i hvert kvartal siden december 2017). Med en svækkelse af den amerikanske vækst i slutningen af 2018 har FED besluttet at gå på pause her i 2019. Markedet venter nu først en renteforhøjelse til næste år. Det vil dog helt klart afhænge af udviklingen i de amerikanske nøgletal. De korte amerikanske renter holder sig uændret, mens de lange renter er faldet markant den seneste tid, og det har trukket de lange europæiske renter med nedad.

 

FED er i gang med at reducere beholdningen af obligationer på balancen frem til ultimo 2019 og har, sammen med ECB og centralbankerne i Japan (BoJ) og England (BoE), opkøbt USD 8 trillioner i markedet siden 2008. Det er 8.000.000.000.000 USD. Det er en kraftig stimulans til markedet, der kun langsomt ventes at blive afviklet over de kommende år.

 

En af de store overraskelser i USA er, at ledigheden er faldet markant siden 2009. Ledigheden har været helt nede på 3,8%, og markedet venter, at den falder yderligere i år mod 3,5%. Det vil under normale omstændigheder betyde en øget lønstigning og dermed en øget inflation, men det har indtil nu trukket lidt ud.

 

Analytikere peger på, at inflationsforventningerne er faldet markant efter mange år med meget lave prisstigninger, så det har en selvforstærkende virkning. Desuden er der megen snak om automatisering i form af robotter og kunstig intelligens, og det kan være medvirkende til, at lønkravene er mindre end ellers. Sidst, men ikke mindst, ser det ud til, at beskæftigelsesdeltagelsen i USA er på vej op efter flere års nedtur. I dag er der en større skjult arbejdskraftreserve i USA, og i takt med den økonomiske fremgang er der flere, der igen melder sig ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at selv om den officielle ledighed falder, er der stadig en vis reserve at trække på.

 

Det er blandt årsagerne til, at inflationen ventes at holde sig tæt på det nuværende niveau i nærheden af FEDs mål på 2%. De gradvise renteforhøjelser indtil nu har også været medvirkende til, at inflationen kun stiger svagt, og at FED ikke anser inflationen som et større problem for tiden.

 

Herudover er der valg til det danske Folketing senest i juni måned. Som så ofte før står de 2 blokke i dansk politik næsten lige, og der er ikke meget, der tyder på, at den overordnede konsensus om dansk økonomi kommer til at ændre sig væsentligt, uanset hvilken fløj der løber af med sejren.

 

Skal man i den forbindelse betragte dansk økonomi, så ser tingene lyse ud. Faldende ledighed, lav inflation, store og stabile overskud på handels- og betalingsbalancerne, pæn vækst og faldende underskud på statens budget har været kendetegnende for de senere år. Herudover er både de korte- og de lange renter fortsat meget lave, og aktiemarkedet er kommet godt ind i 2019. Udfordringen kan være en fortsættelse af den amerikansk-kinesiske handelskrig, en situation hvor UK forlader EU uden en aftale og fortsat svage globale økonomi- og vækst tal.

 

Samlet set kan man lige nu konkludere, at markederne venter lave renter længe endnu. Det gælder såvel de korte renter, som de længere renter. Det er dels på grund af de afventende centralbanker, men også den lidt svage økonomiske udvikling i det globale marked.